Normal tekst arrow Stor tekst Sitemap Print Få teksten læst højt In english
Du er her // Erhvervsuddannelser // Fælles for uddannelserne // Om erhvervsuddannelserne
 

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb

Kort om erhvervsuddannelserne

eleverEn erhvervsuddannelse varer mellem 2 og 5 år – afhængigt af speciale - og afsluttes med en svendeprøve. Voksne elever kan dog søge merit og tage særlige uddannelsesforløb på kortere tid. 

På Syddansk Erhvervsskole kan du vælge mellem 45 erhvervsuddannelser fordelt på 10 indgange. Alle uddannelserne begynder med et grundforløb efterfulgt af et hovedforløb.

Adgangskrav
Du skal min. have afsluttet folkeskolens 9. klasse for at begynde på et grundforløb.

Korte uddannelser
For dig, der gerne vil have en uddannelse i en fart, så du kan komme ud at arbejde, er der korte erhvervsuddannelser, som varer omkring to år. 

Som ved alle andre erhvervsuddannelser skal du også her have en praktikplads - på nær uddannelserne til webintegrator, produktør og byggemontagetekniker, der er 100 % skolebaseret.

Trindelte uddannelser
Der er også lavet en lang række afstigningstrin på eksisterende uddannelser, hvor du kan afslutte hurtigere med et speciale. Fordelen ved den model er, at du hurtigere kommer ud i lønnet arbejde. 

Vil du senere læse videre, kan du gøre det gennem Eud+, og fortsætte på næste trin. Du kan f.eks. starte på snedkeruddannelsen, stige af som bygningsmontør og senere komme tilbage og uddanne dig til møbelsnedker. Du skal dog vide, at du vil stige af, inden du påbegynder uddannelsen.

Direkte i job eller videreuddannelse?
Skolens erhvervsuddannelser udvikles i samarbejde med virksomheder og organisationer. Det er din garanti for en up-to-date uddannelse. Du får færdigheder og viden, der kvalificerer direkte til job i erhvervslivet efterfølgende.

Men du kan også bruge din erhvervsuddannelse til at læse videre. Mange studerende ved de korte og mellemlange videregående uddannelser har netop en erhvervsuddannelse som baggrund.
 
 
Redigeret af suss den 23. apr 2010
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle|Munke Mose Allé 9, 5000 Odense C|tlf. 7010 9900, mail sde@sde.dk|Om sitet