Industriteknikeruddannelse - Uddannelse til industritekniker
 
Erhvervsuddannelser//Metal, motor og transport//Industritekniker Login Stor tekst Få teksten læst højt Print
FVU

Industritekniker: Højteknologi, kreativitet og håndværk i ét!

Uddannelsen til industritekniker er for dig, der drømmer om at kombinere dine håndværksmæssige og kreative evner – og samtidig arbejde med højteknologisk produktion.

Som industritekniker kommer du blandt andet til at lave maskindele af metal. Delene kan enten blive formet på en drejebænk eller tegnet på en computer. Du kommer til at arbejde med de nyeste maskiner og produktionsformer inden for jern- og metalområdet. Som industritekniker arbejder du for eksempel med fremstilling af skibsmotorer og industrirobotter, og du lærer at håndtere computerstyrede maskiner.

Også-som-EUXUddannelsen til industritekniker kan også tages som en EUX Industritekniker

Du kan se en film om uddannelsen til industritekniker ved at klikke på billedet herunder.


Se også klip med SDE's nye danmarksmester i industritekniker fra TV Syd

Arbejdet kræver stor koncentration og i fremstillingen kan en brøkdel af en millimeter gøre hele forskellen. Her er drømmejobbet for dig, der vil kombinere håndværksmæssige færdigheder med kreative ideer og stor præcision.

Industriteknikeren har været en vigtig person op gennem jern- og maskinindustriens historie. Men navnet er nyt. Tidligere gik han under navnet maskinarbejder.

Hvor lang tid tager uddannelsen
Uddannelsen til industritekniker tager 3 år og 6 måneder plus grundforløbet. Trinnet industriassistent tager 1½ år plus grundforløbet.

Specialer og trin
Uddannelsen til industritekniker har specialerne maskin og produktion samt trinnet industriassistent. Specialet produktion skal tages på anden erhvervsskole.

Adgangskrav
Læs mere om kravene til grund- og hovedforløb.

Praktik
Under uddannelsen kommer du i praktik i en virksomhed.

Kan jeg læse videre
Med en uddannelse som industritekniker kan du videreuddanne dig til produktionsteknolog, maskinmester eller diplomingeniør.

Økonomi
Under grundforløbet får du SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en praktikplads. Når du starter på hovedforløbet, går du over på lærlingeløn. Har du en praktikplads under grundforløbet, får du løn allerede her.

Deltagerbetaling
Du skal selv anskaffe sikkerhedssko og arbejdstøj.

Hvor kan jeg tage uddannelsen
Du kan tage uddannelsen på Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60 Odense og Boulevarden 36 i Vejle.

Du kan desuden tage grundforløbet til industritekniker på Tinghusgade 12 i Grindsted. Når grundforløbet i Grindsted er bestået, skal du til Vejle eller anden teknisk skole for at færdiggøre uddannelsen.

Hvor finder jeg job efter uddannelsen
Som færdiguddannet industritekniker finder du typisk arbejde på en metalfabrik, et skibsværft eller en maskinfabrik.

Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder Karl Johan Kristensen, Odense eller Lise Lotte Hansen, Vejle, se kontakinfo i faktaboksen.

Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
Redigeret af suss den 21. apr 2016
       
 
Varighed:
3½ år + grundforløb
Adgangskrav til grundforløbet:
Adgangskrav til hovedforløbet:
Undervisningssted:
Risingsvej 60 i Odense, Boulevarden 36 i Vejle eller Tinghusgade 12 i Grindsted (kun grundforløbet)
Kan jeg læse videre:
Ja
Økonomi:
SU og lærlingeløn
Befordring/ transport:
Vejleder:
Odense: kjk@sde.dk Vejle: llha@sde.dk og dob@sde.dk
Elevadministration:
Odense thd@sde.dk Vejle: mak@sde.dk
Nye hold begynder:
Odense, Vejle og Grindsted: Grundforløb 1 og 2: 10. august 2016
 
       
adgangskrav
tilmelding
     
produktion
sdeny
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version