Elektrikeruddannelse - Uddannelse til elektriker
 
Erhvervsuddannelser//Byggeri, håndværk og service//Elektriker Login Stor tekst Få teksten læst højt Print
FVU

Elektriker: En teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling

Hvis du kan lide teknik og at få ting til at virke, så er en elektrikeruddannelse lige noget for dig. Som elektriker er du med til at opføre, programmere og vedligeholde de installationer, der får samfundet til at fungere. Samfundet ville ganske enkelt ikke fungere uden elektricitet og uden elektrikere - uden dig.

En uddannet elektriker arbejder med lys, intelligente bygningsinstallationer, energieffektivisering og automatisering i forhold til robotter og store industrianlæg. Elektrikere arbejder også med vindmøller og solceller, med intelligent elforsyning, højspænding og informationsteknologi. Derfor er elektrikeruddannelsen en drøm for alle, der interesserer sig for teknik i en branche i konstant udvikling.

Også-som-EUXUddannelsen til elektriker kan også tages som EUX Elektriker

Du kan se en film om uddannelsen til elektriker ved at klikke på billedet herunder.

Under uddannelsen får du en stor el-teoretisk viden, så du har et godt teoretisk fundament til at løse opgaverne i praksis. Gode matematiske evner er en absolut fordel som elektriker, da meget el-teori handler om matematik omsat til fysik.

Du vil lære den personlige kundekontakt, salg og service. Med en elektrikeruddannelse færdes du i private hjem, på kontorer, i erhvervsejendomme og i industrien. Her har du direkte kontakt med dine kunder hver dag, og her er det i høj grad dine evner til at give kunderne en god vejledning og service, der kommer i spil. 

Som elektriker arbejder du med strøm, og det kan være farligt. Det kræver både stor viden, overblik og god fysik at være elektriker. Du lærer derfor om regler for området og om arbejdsmiljø.

Kort sagt giver elektrikeruddannelsen dig en solid faglig ballast og en moderne erhvervsuddannelse, der er på forkant med den teknologiske udvikling. 

Én uddannelse - mange muligheder
En elektrikeruddannelse kan enten vare 3 ½ eller 4 år plus grundforløbet. På den 3 ½-årige uddannelse skal du gennemføre 4 valgmoduler, med afslutning på kompetenceniveau 2. På den 4-årige uddannelse skal du gennemføre 5 valgmoduler, med afslutning på kompetenceniveau 3. 

Du kan også vælge at følge et særligt talentspor. Her varer uddannelsen 4 år, med afslutning på kompetenceniveau 4, hvilket svarer til det kompetenceniveau, du ellers først ville kunne opnå, hvis du læser videre på en kort videregående uddannelse som fx elinstallatør. 

Installationsmontøren giver kompetencer i grundlæggende el-opgaver, varer 2 år plus grundforløb og er en afstigningsmulighed.

Uddannelsens opbygning
Du starter på skolen enten på grundforløb 1 og/eller på grundforløb 2 - afhængig af din baggrund. Du fortsætter herefter på hovedforløbet, der veksler mellem praktik og skoleophold (3 hovedforløb).

De første ca. 2½ år af uddannelsen (grundforløb på 20 eller 40 uger, praktik og hovedforløb 1 på 16 uger) er fælles for alle.
Herefter er hovedforløb 2 og 3 individuelt. Hovedforløb 2 og hovedforløb 3 er bygget op omkring 28 valgfrie modulfag, som du selv kan vælge mellem sammen med din virksomhed.

Valget af moduler definerer, hvilke kompetencer du uddannes til, og hvilken slags elektrikeruddannelse du ender med at have gennemført. Det betyder også, at du som elektrikerlærling har mulighed for at opnå stor specialviden inden for netop de områder af faget, der interesserer dig allermest. 

elektrikeruddannelsen.dk kan du se en interaktiv oversigt over alle moduler, der frit kan vælges i mellem - der er dog særlige regler, kontakt skolen for yderligere oplysninger. Syddansk Erhvervsskole udbyder ikke alle 28 moduler.

Voksenforløb
Hvis du er over 25 år, kan du starte på en EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne), hvor forløbet kan være er kortere.

Adgangskrav
Læs mere om kravene til grund- og hovedforløb.

Praktik
Under uddannelsen kommer du i praktik. Det er dit eget ansvar at finde en læreplads, men skolen hjælper naturligvis gerne med gode råd.

Skolepraktik
Hvis du ikke finder en læreplads, er der mulighed for at færdiggøre din uddannelse i skolepraktik.

Økonomi
Under grundforløbet får du SU, hvis du er fyldt 18 år og ikke har en praktikplads. Når du starter på hovedforløbet, går du over på lærlingeløn. Har du en praktikplads under grundforløbet, får du løn allerede her.

Deltagerbetaling
Der kan være mindre udgifter til tegneredskaber, lommeregner og arbejdstøj/sikkerhedssko.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Du kan tage uddannelsen til elektriker på Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, Odense C eller Boulevarden 36, Vejle

Du kan desuden tage grundforløbet til elektriker på Tinghusgade 12 i Grindsted. Når grundforløbet i Grindsted er bestået, skal du til Vejle eller anden teknisk skole for at færdiggøre uddannelsen.

Hvor finder jeg job efter uddannelse?
Som elektriker kan du få job hos en privat el-installatør eller i private eller offentlige virksomheder.

Kan jeg læse videre?
Som elektriker kan du blandt andet videreuddanne dig til maskinmester, installatør, el-ingeniør i forskellige retninger samt forskellige teknologuddannelser (bl.a. automatik-, it-, energi- og elektronikteknolog).

Yderligere oplysninger
Klik ind på de forskellige specialer og læs mere eller kontakt vejlederne, se kontaktinfo i faktaboksen i højre spalte.

Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
Redigeret af suss den 9. aug 2016
       
 
Varighed:
3 ½ - 4 år + grundforløb
Adgangskrav til grundforløbet:
Adgangskrav til hovedforløbet:
Undervisningssted:
Risingsvej 60, Odense C og Boulevarden 36, Vejle (hele uddannelsen) Tinghusgade 12, Grindsted (kun grundforløbet)
Kan jeg læse videre:
Ja
Økonomi:
SU og lærlingløn
Befordring/ transport:
Vejleder:
Odense: Lars Kenneth Hansen på tlf. 2067 4837 Vejle: llha@sde.dk og dob@sde.dk
Elevadministration:
Odense: hdi@sde.dk Vejle: mak@sde.dk
Nye hold begynder:
Odense, Vejle og Grindsted: Grundforløb 1: august 2017, Grundforløb 2: januar 2017
 
       
adgangskrav
tilmelding
     
virksomhed
sdeny
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version