Erhvervsuddannelser//Metal, motor og transport//Lastvognsmekaniker Login Stor tekst Få teksten læst højt Print
FVU

Lastvognsmekaniker

For dig, der vil arbejde med teknik og elektronik på store køretøjer

Uddannelsen til lastvognsmekaniker giver dig et stort kendskab til den teknologi, der bruges ved reparation af moderne køretøjer. Som lastvognsmekaniker kommer du til at arbejde med fejlfinding, reparation og justering af motorer samt bremser, koblinger og styretøj på bl.a. lastvogne. Du kommer også til at vejlede kunder i forhold til økonomi, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med reparationer og servicearbejde. Du bliver en ekspert på dit felt.
Også-som-EUXUddannelsen til lastvognsmekaniker kan også tages som en EUX Lastvognsmekaniker
Du er med til at sikre, at danske lastbiler overholder lovgivningens stigende krav til miljøpåvirkning, køreegenskaber og bremseevne. Du får en alsidig hverdag på værkstedet, hvor du i samarbejde med gode kolleger yder kunder en topprofessionel service.

Uddannelsen til lastvognsmekaniker kan du tage i Vejle. Lastvognsmontør er et trin i lastvognsmekanikeruddannelsen og varer to år - dit uddannelsesforløb følger lastvognsmekanikeruddannelsen indtil det andet år. 

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til lastvognsmekaniker tager 3,5 år efter afsluttet grundforløb. Hvis du er over 25 år, kan du starte på en EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne), hvor forløbet som regel er kortere.

Adgangskrav
Læs mere om kravene til grund- og hovedforløb.

Skoleophold
Uddannelsen indeholder flere skolemoduler af ca. 6 ugers varighed. Du vil automatisk blive indkaldt til skoleophold efter skolen har modtaget din uddannelsesaftale.

Skoleopholdene giver dig den teoretiske baggrundsviden til det praktiske arbejde i din virksomhed. Undervisningen på skoleopholdene vil være en kombination af teoriundervisning og praktiske opgaver på vores hovedforløbsværksted.

Du vil ud over autofaglige fag også møde naturfag, engelsk, it og kundeservice. Du kan på hovedforløbet vælge at forberede dig til at læse videre ved at udbygge fagene engelsk og naturfag til fag på C-niveau som på den måde giver dig direkte adgang til korte videregående uddannelser.

På det sidste skoleophold skal du til svendeprøve.

Praktik
Uddannelsen til lastvognsmekaniker er en kombination af praktik i virksomhed og skoleophold. Når du har afsluttet dit grundforløb, kan du gå videre til uddannelsens hovedforløb. For at du kan starte på hovedforløbet, skal du have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Du er selv ansvarlig for at finde din praktikplads, men skolens vejledere og din kontaktlærer hjælper dig gerne med gode råd. Du kan f.eks. benytte databasen praktikpladsen.dk til at søge efter ledige praktikpladser, men som regel er den allerbedste måde at få en praktikplads på at gå ud og besøge den virksomhed, som du gerne vil i praktik hos.

Skolepraktik
Hvis du ikke finder en læreplads, er der mulighed for at færdiggøre din uddannelse i skolepraktik. Læs mere om skolepraktik.

Praktik i udlandet (PIU)
Hvis du ikke kan finde en læreplads i Danmark, kan du søge en læreplads i udlandet. Du kan få tilskud til at tage til tre jobsamtaler, og hvis du bliver ansat i et udenlandsk firma, så får du dækket dine udgifter til at rejse frem og tilbage, når du skal på skoleophold i Danmark.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver, kan du også komme i praktik i udlandet. Du kan blive udstationeret af din danske virksomhed. Din danske arbejdsgiver skal godkende udstationeringen, og du får din danske lærlingeløn med dig. 

Læs mere om praktik i udlandet her på hjemmesiden eller på atp.dk (AUB).

Mesterlæreforløb
Ny mesterlære er et tilbud til dig, der gerne vil hurtigt i gang med den praktiske oplæring. I stedet for et grundforløb på skole kommer du lige fra starten ud i en virksomhed – i et år.

Økonomi
På grundforløbet får du SU, hvis du er over 18 år. Men når du har indgået uddannelsesaftale med et værksted, får du lærlingeløn – både i skole- og praktikperioden.

Deltagerbetaling
Du skal selv anskaffe sikkerhedssko og arbejdstøj.

Kørekort
Du skal have kørekort Kategori C (lastbiler over 3500 kg.), inden du afslutter uddannelsen. Har du ikke allerede kørekort, vil din praktikvirksomhed betale for din køre- og teoriundervisning, dog med begrænsning på antallet af timer.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Du kan uddanne dig til lastvognsmekaniker på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36 i Vejle. Grundforløbet kan desuden tages på Tinghusgade 12 i Grindsted.

Hvor finder jeg job efter uddannelsen?
Med uddannelsen som lastvognsmekaniker kommer du til at arbejde på et af landets lastbilværksteder. Du kan bl.a. få job som svend, tekniker, kundemodtager og værkfører.

Kan jeg læse videre?
Som lastbilmekaniker kan du bl.a. videreuddanne dig til maskinmester eller diplomingeniør. Du kan også supplere din faglige uddannelse med efteruddannelseskurser.

Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at kontakte studievejlederne, se kontaktinfo i faktaboksen i højre spalte for yderligere oplysninger.

Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
Redigeret af suss den 4. feb 2016
       
 
Varighed:
3,5 år + grundforløb
Adgangskrav til grundforløbet:
Adgangskrav til hovedforløbet:
Undervisningssted:
Boulevarden 36 i Vejle og Tinghusgade 12 i Grindsted (kun grundforløbet)
Kan jeg læse videre:
Ja
Økonomi:
SU og lærlingeløn
Befordring/ transport:
Vejleder:
llha@sde.dk og dob@sde.dk
Elevadministration:
ktn@sde.dk
Nye hold begynder:
Vejle og Grindsted: Grundforløb 1 og 2: 10. august 2016
 
       
adgangskrav
tilmelding
Vidste du at ...

Gennemsnitslønnen for en lastvognsmekaniker er 
kr. 27.333

Gennemsnitsalderen er 28 år
     
bil
sdeny
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version