Går du med tanker om uddannelse? Grib chancen. Kom til INFOAFTEN onsdag den 26. oktober kl. 17.00 og hør om dine muligheder. Måske du har haft sabbatår, arbejdet ufaglært eller overvejer at skifte spor i dit arbejdsliv? Det er ganske gratis at deltage, men der er tilmelding, så vi kan tage godt imod dig.

Find din rette hylde og start uddannelse til januar

Med en erhvervsuddannelse kan du gøre en forskel for andre, se resultaterne af dit arbejde og få løn, mens du uddanner dig. Der er masser af lærepladser ude i virksomhederne og gode jobmuligheder.

I deler interesse på uddannelsen

Du vil opleve, at alle på holdet deler din interesse for faget uanset alder. På holdet kan I bl.a. sparre med hinanden om konkrete løsninger og om hverdagen på lærepladsen.Og du finder helt sikkert glæde i hverdagen, når du vælger en uddannelse, som du brænder for. 

Program og tilmelding

Program: Onsdag den 26. oktober, kl. 17.00

Hør om en eller flere specifikke uddannelser eller mere generelt om uddannelse. Du vil fx møde undervisere, studievejledere og elever, som går på uddannelserne. Du får også viden om læreplads, økonomi osv.

  • Velkomst kl. 17.00 
  • Intro til uddannelserne: Uddannelse og job på samme tid
  • Mød studievejleder og elever på uddannelserne
  • Få en snak om lærepladser med vores virksomhedskonsulenter
  • Gå på opdagelse i vores værksteder/lokaler
  • Senest 18:30: Tak for i dag og på forhåbentlig gensyn

Infoafteb er for dig, som er over 18 år. Hvis du kommer fra folkeskolen, så tjek dine muligheder ud her. 

TILMELDING: Vælg by

Det er ganske gratis, men kræver tilmelding, så vi kan tage godt imod dig. Vi har uddannelser i Vejle, Odense og Grindsted, så du skal vælge by og uddannelse(r), når du tilmelder dig. Klik og tilmeld dig senest den 23. oktober.

Vi glæder os til at se dig!

Max et halvt år på skole, og så er du klar

Løn under uddannelse

Lærlingeløn: Når du begynder på din læreplads, får du løn fra dag 1. Lønnen for lærlinge over 18 år ligger typisk mellem 9.500 og 12.500 kr. om måneden - og den stiger år for år.

SU: Du kan søge SU på grundforløbet, hvis du ikke har en læreplads endnu.

Læreplads og job

Der er masser af lærepladser ude i virksomhederne og generelt gode jobmuligheder. På en erhvervsuddannelse fylder tiden i lære mest. Du er på skoleophold ca. 1/4 af din uddannelse - resten af tiden er du ude i virksomheden.

Skolens virksomhedskonsulenter kan hjælpe dig med at finde en læreplads inden for dit fag. 

Vi har samlet en række råd til at søge læreplads

Til dig over 25 år

Når du er over 25 år, tager du en erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Det betyder kort fortalt, at vi bygger videre på din tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Har du fx relevant erfaring, kan du tage uddannelsen på kortere tid.

Vi hjælper dig med afklaring, inden du starter. Det gør vi med en vurdering af dine tidligere skole- og erhvervserfaringer og andre evner, du har med dig. Det kaldes en realkompetencevurdering (RKV).

Vi laver vurderingen sammen med dig, og den er grundlaget for, hvordan dit personlige uddannelsesforløb kan blive skruet sammen.

Se mere om at tage uddannelse som 25+

Går du i 9. eller 10. klasse? Se datoer for Åbent Hus

Erhvervskollegiet - Skolehjem

Adgangskrav