Værd at vide for dig som skal i lære

Før du starter i lære, skal der oprettes en skriftlig uddannelsesaftale, som både du og din virksomhed skal underskrive.

Du skal lave en uddannelsesaftale med en virksomhed for at komme i lære. Aftalen skal indeholde lære- og skoleophold samt oplysninger om løn i lære- og skoleperioder.

Former for uddannelsesaftaler

Der findes forskellige uddannelsesaftaler:

  • Den almindelige uddannelsesaftale

    Aftalen retter sig mod virksomheder, der er godkendt som lærested, og som kan påtage sig at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb.

  • Den almindelige kombinationsaftale

    Aftalen retter sig mod to eller flere virksomheder, der er helt eller delvist godkendte som lærested, og som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb. Der skal være en plan for fordelingen af eleven i virksomhederne, når aftalen indgås.

  • Ny mesterlære

    Som den almindelige uddannelsesaftale. Aftalen passer godt til virksomheder, der ønsker at prøve kræfter med et større oplæringsansvar i elevens første uddannelsesår.

  • Den korte uddannelsesaftale

    For virksomheden, der er fuldt godkendt som lærested, men som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb. Aftalen er også rettet mod den stærkt specialiserede virksomhed, som kun kan varetage en del af uddannelsesforløbet. En kort aftale skal indeholde både et praktikophold i virksomheden og et skoleophold for eleven.

Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsesaftalen, så kontakt skolens konsulenter.