virksomhedernes it-redskab

Få en oversigt over din elevs praktikmål, uddannelsesbog, karakterer, skoleophold og meget mere i elevplan.dk. Du kan finde flere vejledninger på elevplanvejledning.dk under menupunktet "praktiksted".

Hvordan får jeg adgang?
Hvis du har indgået en uddannelsesaftale med en elev, er din virksomhed automatisk oprettet i elevplan. Kontakt skolen på tlf. 7010 9900 og få oplyst brugernavn og adgangskode.

Hvad kan jeg se i elevplan?
Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor detaljeret oplysningerne i elevplan er. Men som udgangspunkt kan du altid se elevens uddannelsesbog, karakterer samt planlagte skoleforløb.

Herunder er der en nærmere beskrivelse af de forskellige muligheder i elevplan.

Praktikmål
Under praktikmål kan du se de kompetencemål, som din virksomhed er ansvarlig for, at eleven lærer i praktikperioderne.

Praktikaktiviteter
Her kan du oprette opgaver, planlægge ophold mv. Skoleophold bliver automatisk oprettet.

Evaluering
Her kan du oprette kommentarer til f.eks. praktikmål. Hvis elev og kontaktlærer har oplyst mailadresser, får de tilsendt en mail med dine kommentarer.

Uddannelsesbog/karakterer
Du har mulighed for at se elevens karakterer fra skoleperioderne og læse beskrivelser af de fag, elever har igennem uddannelsesforløbet.

Skoleophold
Du kan få en oversigt over de perioder, hvor eleven er på skoleophold.

Scorekort
Her kan du følge elevens fremdrift i skoleperioderne.

Tilmeldte læringsaktiviteter
Følg med i elevens tilmeldte læringsaktiviteter.

Udbud
Følg med i hvilke andre aktiviteter, der foregår på skolen.

Opgaver
Du kan se og kommentere de opgaver, som eleven har afleveret i skoleperioderne, hvis eleven giver tilladelse til det. 

Fravær
Under fanebladet fravær kan du se det fravær, der er registreret på eleven i skoleperioderne.