Det er andet år i træk, at den 21-årige Amanda har kvalificeret sig til DM i Skills som frisør, men i år vandt hun som Danmarks dygtigste frisør. Hun uddanner sig til frisør på Syddansk Erhvervsskole i Odense og har læreplads hos Holk Intercoiffure i Kolding.

Meget træning forud for Skills
Selve disciplinen til DM i Skills byggede på både kendte og ukendte elementer. Amanda har gjort sig fortjent til at vinde inden for sit fag. Hun har siden marts trænet 2-3 timer 2 gange om dagen. Heller ikke i weekenden har Amanda ligget på den lade side. Hun har valgt at bruge sin fritid på intensiv træning  på især de ukendte discipliner til konkurrencen. Vinderne af DM i Skills kvalificerer sig til Euro Skills, og har mulighed for avancement til den store internationale konkurrence World Skills. 

Bidt af kundekontakten og den varierende hverdag
Amanda fik smag for frisørfaget, da hun hjalp til i en nyopstartet salon under hendes sabbatår. Hun blev bidt af kundekontakten og den varierende hverdag og startede på frisøruddannelsen. Amanda har igennem sin uddannelse været i praktik hos forskellige saloner, inden hun slog rødder hos Holk Intercoiffure i Kolding. Amanda siger selv om faget: ”Her blev jeg endnu mere forelsket i jobbet og lærte at det handler om meget mere.

Nysgerrig og videbegærlig 
Amandas håb og drømme for fremtiden går på at udforske mere indenfor hendes fag. At forfine teknikken og muligvis bygge mere uddannelse på. Amanda siger selv, at det bedste ved frisørfaget er at: ”Man kan skabe sin karriere på den måde man selv vil.