Greta Sabaliauskaite er i gang med uddannelsen til kosmetiker på Syddansk Erhvervsskole. Hun skal d. 4.-6. april dyste i Næstved om at blive Danmarks bedste til sit fag. 

DM I SKILLS
Greta er 20 år gammel, og hun er Syddansk Erhvervsskole anden deltager fra kosmetikeruddannelsen.
Til DM i Skills skal Greta dyste i to dicsipliner: Makeup med Hollywood tema og spa manicure med rød lak. Konkurrencens overordnede tema er Oscar uddeling, der vil derfor ikke blive sparet på nogen fronter. Kosmetikerne får samtidig hjælp til at style deres modeller af frisøreleverne, så deres look bliver fuldendt, ligesom hvis de skulle gå op ad den røde løber i Hollywood. Greta præsicerer samtidig vigtigheden i, at hele looket spiller sammen, og at det stemmer overens med modellens øjenfarve og ansigtsform. 

Fremtidsdrømme
Gretas drømmer om at få fast stilling ved BodyGuide i Svendborg efter endt uddannelse. Her hjælper hun allerede nu til, og hun håber at kunne blive en del af deres team, hvor de nu er 3 fuldtids kosmetologer. BodyGuide er et velværehus, og her er nok at give sig til. BodyGuide tilbyder alt fra ansigts- og kropsbehandlinger til hårfjerning og manicure. Greta siger selv: "Det er mit drømmested". Hun er dog samtidig også åben overfor i fremtiden at kunne åbne egen klinik, og dermed også tage en masse nye elever ind. 

 

 

SDE TV