24-årige Lisa Lehmann Frost kan kalde sig færdiguddannet ernæringsassistent den 15. september og kan nu kalde sig Danmarksmester. Lisa går på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Det har hele tiden ligget i baghovedet
Lisa er oprindeligt uddannet bager, men det har hele tiden ligget i baghovedet, at hun ville videreuddanne sig til ernæringsassistent. Lisa forklarer selv: ”Desuden står jeg med bager uddannelsen i rygsækken rigtig godt stillet på arbejdsmarkedet, og også inden for faget som ernæringsassistent.” Lisa har altid haft en interesse for mad, og fundet det spændende at lave mad til andre, hun siger selv ”Jeg kan godt lide den udfordring der er i at lave mad til andre.”

Drømmene om udfordring
Til daglig er Lisa udover at være elev på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, også i lære hos daginstitutionen Spilloppen i Hedensted. Selv forklarer Lisa, at det bedste ved at være i lære er ”Det er at jeg har mulighed for at fordybe og udvikle mig i mit fag, og at jeg altid har en dygtig kollega i nærheden som jeg kan spare med.” Lisas læreplads er heller ikke tilfældigt valgt, selv drømmer Lisa nemlig om i fremtiden at arbejde i en børneinstitution eller et andet sted med unge mennesker. Hun siger selv ”Jeg synes det er spændende at skulle udfordre børn og unge mennesker, ved at udvide deres nysgerrighed i forhold til mad og give dem gode madvaner.”

Konkurrence i bedste Masterchef stil
Lisa træner hårdt og intenst op til DM i Skills, og hun forbereder sig både i sin fritid, på sin læreplads, og sammen med sin mentor Birgitte på Syddansk Erhvervsskole. Til konkurrencen skal Lisa dyste mod andre talentfulde unge, og præstere sit ypperste. Hun skal blandt andet lave en selvvalgt sund og spændende snack, biret og hovedret inspireret med udgangspunkt i målgruppen ungdomsinstitutions kantine +17 år. Senere skal der nyfortolkes nordisk tapas, og hvis alt går som smurt, går Lisa videre til finaledagen, hvor disciplinen er hemmeligholdt. Alt foregår på tid, og der er dømt konkurrence i bedste Masterchef stil.