Usædvanlig læreplads i Vietnam hædret af Syddansk Erhvervsskole.

esoft5

Årets læreplads 2013 på Syddansk Erhvervsskole: esoft systems i Odense. Fra venstre elev Mick Kjær Nielsen, direktør Lars Bregnehøj, controller Carina Juul Nielsen, direktør i esoft systems Rene Dines Hermand og afdelingschef i Data & Medier Henrik Hjort.


Den 25-årige multimedieanimator-lærling Mick Kjær Nielsen er glad for sin læreplads i Hanoi, Vietnam, men det er ikke hovedbegrundelsen for, at virksomheden esoft systems A/S blev kåret som Årets Læreplads. Mick Kjær Nielsen foretager i Vietnam billedredigering af de ejendomsfotos, der pryder størsteparten af hjemmesiderne fra danske, men også internationale ejendomsmæglere.

”Årsagen er nok så meget, at han har en noget usædvanlig elevplads, som i sig selv kan vække både interesse, beundring og nok en god portion misundelse”, sagde Syddansk Erhvervsskoles direktør Lars Bregnehøj ved prisoverrækkelsen tirsdag 19. november.

Her modtog Micks kontaktperson i esoft systems, controller Carina Juul Nielsen, et kunstværk som synligt bevis på udnævnelsen til Årets Læreplads 2013 – nemlig et tryk lavet af maleren Malene Hammershøj fra Bogense.

Malene Hammershøj er en autodidakt kunstner, selv om mesterlære-indflydelsen også kan tilskrives en vis betydning, da hun har delt atelier med sin far, Frank Hammershøj. 

”Vi er meget taknemmelige for jeres indsats og for, at I tager elever fra den digitale media-uddannelse. Det er et fagområde, som ikke har lange og stolte lærlinge-traditioner, men som i nogen grad bygger på de – undskyld udtrykket – selvlærte nørder. Dem kan I heldigvis ikke nøjes med”, sagde Lars Bregnehøj ved højtideligheden i esoft systems A/S på Skibhusvej.

esoft6
Syddansk Erhvervsskoles direktør Lars Bregnehøj holder tale til præmieoverrækkelsen på esoft systems

esoft4
Rene Dines Hermand - direktør for esoft systems modtager prisen

esoft3
Carina Juul Nielsen havde sørget for, at arbejdspladsen i Vietnam blev godkendt som læreplads.

esoft1
Mick Kjær Nielsen i midten har været udstationeret i Vietnam i otte måneder og skal af sted igen.

esoft2
Ansatte i esoft systems var med til præmieoverrækkelsen

esoft

esoft7