Få en mentor, der har tid til dig!

Har du svært ved at få styr på bolig, venner, kæreste, familie, økonomi, fritid….?
Hvordan klarer du overgangen fra skole til praktik?
Vil du gerne støttes i din uddannelse?

Så få en mentor. Mentoren har tid til dig. I kan snakke om det, der betyder noget for dig under din uddannelse. En mentor vil lytte til dine problemer og hjælpe dig til at løse dem. En mentor vil støtte dig og hjælpe dig med at få øje på muligheder, som du måske selv har overset.

Sådan får du en mentor
Du kan få en mentor, hvis du er tilmeldt en erhvervsuddannelse på Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle.

Du henvender dig til studievejlederen, eller din lærer, kontaktlærer eller forældre, som så kan kontakte studievejlederen. 

  1. Vejlederen vil tage kontakt til en mentorkoordinator. 
  2. Mentorkoordinatoren vil herefter snakke med dig om dine ønsker og behov. 
  3. Koordinatoren finder en mentor til dig og aftaler en tid, hvor I kan mødes. 
  4. Ved det første møde skal du og mentor mærke efter, om det vil kunne fungere. Er kemien i orden? 
  5. Hvis det går godt, laver I en aftale. 

Krav til dig
Hvis du og din mentor skal få et godt makkerskab, er det vigtigt, at du er åben, ærlig og god til at lytte og spørge.

Hvad er en mentor?
En mentor er en erfaren voksen, som stiller sig til rådighed for at støtte og vejlede en elev. Mentoren er ansat på SDE og kan f.eks. være en faglærer eller en fra det administrative eller tekniske personale.

Buddymentor

Få en buddymentor og giv dig selv en god start på din uddannelse. Er du fx i tvivl angående din uddannelse? Mangler du en god praktikplads? Har du lidt svært ved at nå det hele?

Så få en buddy, der kan støtte og vejlede dig. En buddy er en mere erfaren elev, der selv har været igennem hele forløbet. En buddy kan støtte din faglige og personlige udvikling.

For at få en buddy skal du være tilmeldt en erhvervsuddannelse inden for en af følgende fagretninger:

Vejle
- Metal, motor og transport
- Byggeri, håndværk og service
- Fødevarer, gastronomi og ernæring
- It, netværk og datakommunikation

Kontakt vejleder Lotte Hansen, 7642 6273, llh@sde.dk eller din kontaktlærer

Odense
- Metal, motor og transport
- Byggeri, håndværk og service

Kontakt din kontaktlærer eller vejleder.