Målgruppe:
AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CAM programmering og CNC fræsning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har indgående rutine i CAM programmering, opstilling og produktion på CNC fræsemaskiner og har erfaring med GPS, tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

Mål:
Deltageren kan foretage konvertering af data mellem forskellige CAM-systemer, fejlrette på givne emnegeometrier samt foretage aksevalg til specificeret, flerakset bearbejdningsopgave. Endvidere kan deltageren ud fra max. 5 valgte akser vælge korrekte bearbejdningsmønstre (værktøjsbaner) samt bearbejdningsdata til produktion på CNC maskine. Deltageren kan via CAM programmere tool-center point (TCP ) og manuelt programmere koordinatrotation og nulpunktsforskydning af 4. og 5. akse i CNC fræsemaskine. Endelig kan deltageren med viden om højhastighedsbearbejdningsteknologiens særlige krav til CNC maskiner, bearbejdningsdata, spåntagende værktøjer, CAM-systemer samt materialer, vurdere muligheder for anvendelse af strategier for højhastighedsbearbejdning (High Feed, High Speed, Plunge Feed) samt fremstille og afprøve enkle 3D volumenmodeller på en højhastigheds CNC maskine.

Uddannelsesbevis:
Ingen.

Fag 47447 - CAM fræsning, flerakset bearbejdning
5 dage
630 kr.

VÆLG DATO OG TILMELD DIG

Ledig