Læretiden er en vigtig del af din erhvervsuddannelse. Læretiden giver dig praktisk erfaring og værdifuld indsigt i det virkelige arbejdsliv - her bliver du en del af teamet i en virksomhed og får lov at bruge teorien i praksis.

For at gennemføre en erhvervsuddannelse er det vigtigt, at du finder en læreplads i løbet af dit grundforløb 2. Allerede fra den første dag du begynder på en erhvervsuddannelse, er du lærepladssøgende.

Gode råd: Ansøgning og CV

Vi har samlet en række gode råd og tips til din søgning af læreplads. Du kan også finde inspiration i en af de mange fortællinger fra andre elever om, hvordan de fik deres læreplads.

Lærepladssøgende – tænk bredt

Når du skal søge læreplads, skal du tænke bredt geografisk. Søg ikke kun i din egen by, men i et større geografisk område. Hvis du ikke har bil, så undersøg hvordan og hvor langt, du kommer med offentlig transport. Det er også en god ide at undersøge alle typer virksomheder. Lad dig ikke begrænse til kun at søge en bestemt type virksomheder

Opret dig på praktikpladsen.dk

Du skal oprette dig som lærepladssøgende på praktikpladsen.dk, som er Ministeriet for Børn og Undervisning's internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne.

På elevplads.dk finder du desuden en oversigt over ledige lærepladser. Du kan søge på brancher og geografi.

Internationale muligheder
Du kan også vælge at tage en del af din erhvervsuddannelse i udlandet. Læs mere om ordningen her

Ulønnet praktikforløb
Du har også mulighed for at komme ud i branchen i ulønnet praktikforløb med sigte på at få en læreplads i virksomheden bagefter.

Kontakt din vejleder
Har du brug for råd og vejledning til at finde en læreplads, så kontakt din vejleder.

Skolepraktik
Vi har rigtig mange lærepladser og lærepladsgarantier på nogle uddannelser.

Hvis det mod forventning alligevel ikke lykkes dig at finde en læreplads, er det muligt at komme i skolepraktik på nogle uddannelser. Det betyder, at du bliver på skolen i de perioder, hvor du ellers skulle ud i lære. Der er dog en række krav, du skal opfylde, inden du begynder i skolepraktik. 

SDE TV