Syddansk Erhvervsskole nytænker og udvikler sig i takt med tiden og markedets efterspørgsel. 

Vi søger derfor i nogle tilfælde fondsmidler, så vi har bedre forudsætninger for at udvikle nyt, og hvor det økonomiske supplement kan være en løftestang til at opnå nye højder med vores projekter og ambitioner.

EUD Student

Dette PROJEKt ER STØTTET AF DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND

 

 

EUD STUDENT

Effekt: 600 unge med en gymnasial baggrund har påbegyndt en efterspurgt erhvervsuddannelse.

 

Syddansk Erhvervsskole Odense/Vejle deltager i projektet samme med følgende parter:

Campus Vejle - EUC Lillebælt - EUC Syd -  HANSENBERG – IBC - Kold College – Rybners - Svendborg Erhvervsskole

Med opbakning fra:

Dansk Byggeri/ byggeriets uddannelser - Dansk Industri/ Metalindustriens uddannelser - DIMA

 

Projektet bidrager til at opfylde Regionens og Vækstforums målsætning om, at flere unge gennemfører en teknisk erhvervsuddannelse.

De 600 deltagere findes blandt unge med en gymnasial baggrund, som ikke søger ind på en videregående uddannelse eller som er faldet fra. Undersøgelser viser, at målgruppen udgør ca. 10 % af en studenterårgang med overrepræsentation af unge med HF eller HHX.

Et koordineret samarbejde på tværs Virksomheder/ organisationer og skoler udvælger 8 tekniske erhvervsuddannelser inden for brancher med særlig efterspørgsel efter faglærte, fx industritekniker, kleinsmed og automatik.

Etablering af uddannelserne koordineres mellem de tekniske skoler, så hver uddannelse gennemføres et sted i regionen. Grundforløb og hovedforløb beskrives i samarbejde med de faglige udvalg, så studenternes merit omsættes til tidsmæssig afkortning af skoleperioderne.

Indsatsen er funderet i 3-4 lokale netværk med en lokal tovholder.

Projektet gennemfører følgende aktiviteter:

Repræsentanter for målgruppen og vejledere, der kender de unge godt, deltager i workshops, som finder frem til de budskaber, der kan bringe de unge til at reflektere over perspektiverne i at vælge en erhvervsuddannelse som karrierevej.

Budskaberne omsættes til ord og billeder og afsendes gennem de kanaler, som målgruppen selv udpeger, herunder sociale medier.

Arbejdsgrupper med vejledere fra Studievalg, Jobcentre, gymnasiale uddannelser, videregående uddannelser og erhvervsskoler planlægger rekrutteringen og sikrer, at alle vejledere har kendskab til tilbuddet.

De tekniske erhvervsskoler udvikler undervisningsmateriale og -form, så læringen sker gennem case- og problemorienteret materiale, som inddrager digitale medier og ny læringsteknologi. Underviserne fremstiller 2 videoforelæsninger pr. undervisningsuge pr. uddannelse, i alt ca. 800 videoer. Videoerne anvendes til delvist selvstudium med lærertilgængelighed. Lærerne tilrettelægger undervisningen, så den afspejler dagligdagen i virksomhederne, så lærerne faciliterer læringsprocessen med afsæt i situationsbestemt ledelse.

De udviklede forløb starter hvert halve år på tidspunkter, hvor studenterne erfaringsmæssigt skal i gang med noget.

EUX – En del af svaret

Dette projekt ER STØTTET AF DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND

 

 

EUX – EN DEL AF SVARET

Effekt: 460ekstra praktikpladser til EUX elever.

Syddansk Erhvervsskole Odense/Vejle deltager i projektet samme med følgende parter:

Campus Vejle - BC Syd - Erhvervsgymnasiet Grindsted - EUC Lillebælt - EUC Syd - Handelsgymnasiet Ribe - Handelsgymnasiet Vestfyn – HANSENBERG – Håndværksrådet – IBC - Kold College – Rybners - Svendborg Erhvervsskole – Tietgen - Vejen Business College - Dalum Landbrugsskole m.fl.

Med opbakning fra:

Dansk Byggeri - Dansk Erhverv - Dansk Industri – DIMA

 

Projektet ønsker at bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse (EUD).

Projektet løber fra starten af 2017 til udgangen af 2019.

Den forventede effekt er 460 ekstra praktikpladser til EUX elever i projektets løbetid samt en øget søgning til EUX på sigt. De ekstra praktikpladser er med til gøre uddannelsen mere attraktiv for unge, der skal vælge uddannelse gennem øget sikkerhed for at der er praktikpladser til dem. Projektet er særdeles relevant netop nu, hvor målet for unge, der søger direkte på en erhvervsuddannelse efter Folkeskolen er 25 % i 2020.

Partnerne bag projektet mener, at det vil kræve en øget søgning fra elever, der ellers har blikket rettet mod gymnasiet. Og skal EUX være et realistisk alternativ til gymnasiet, er det afgørende at eleverne får en rigtig erhvervsuddannelse i en virksomhed. Hverken forældre, elever, UUer eller virksomheder kender det fulde potentiale af EUX, hvorfor det er vigtigt at få skabt en praksis og nogle fortællinger, der kan signalere til de unge og deres forældre, at EUX rent faktisk er et attraktivt alternativ til gymnasiet, fordi de her både får en erhvervskompetencegivende og en gymnasial uddannelse. Samtidig er det vigtigt at virksomhederne kan skelne mellem, hvornår de med fordel kan ansætte en EUX elev, og hvornår de har brug for en klassisk EUD elev.

Projektets overordnede aktiviteter:

1) Etablering af grundlaget for en EUX praksis gennem beskrivelse af EUX elevprofil, prototyper på virksomheder med EUX potentiale samt modeller for EUX karriereplaner.

2) Iværksættelse af EUX praksis gennem besøg hos 3000 virksomheder med EUX potentiale og rekruttering af 460 elever, der matcher behovet hos de 460 virksomheder, der ventes at tilbyde en EUX praktikplads.

3) Fastholdelse af EUX elever gennem en bedre oplevelse af sammenhæng mellem teoretisk og praktisk uddannelse.

4) Videndeling og forankring gennem implementering og fremadrettet anvendelse af de udviklede værktøjer.

 

SDE’s biddrag til projektet

SDE er projektets største partner og skal biddrage med følgende måltal:

EUX elever i praktik:

162

Nye praktikpladser:

162

Antal virksomhedsbesøg:

1082

 

 

Industriens Fond: Videnscenter for Automation og Robotteknologi

Industriens Fond har bevilliget 3,1 mio. kroner til det nye Videnscenter for Automation og Robotteknologi, der holder til på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Millionerne er med til at sikre vidensløft i branchen for automation og robotteknologi, hvor testfaciliteter, moderne udstyr, kurser og kompetencer er en del af indholdet.

"Danmark huser nogle af verdens førende virksomheder indenfor automatisering og forskellige typer af robotter. For at bibeholde den position er det vigtigt, at både nuværende og kommende medarbejdere i branchen har de kompetencer der skal til for at innovere og udvikle virksomhederne i en konkurrencedygtig retning2, siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond om det nye projekt, der skal give et kompetenceløft til mindst 60 virksomheder.

Videnscenter for Automation og Robotteknologi blev udpeget af Undervisningsministeriet i oktober 2017 og er sat i verden for at skabe en metropol inden for den teknologiske udvikling og for at sikre et øget fokus på erhvervsuddannelserne. Videnscentret er etablereret som et konsortium mellem Herningsholm Erhvervsskole, EUC Syd og Syddansk Erhvervsskole. sde.dk/videnscenter

Nordea-fonden: Praksisnære Læringsmiljøer

En ny type undervisningsforløb for 6. årgang giver eleverne mulighed for at afprøve deres fag i praksis. I løbet af én skoledag opdager eleverne anvendelsesgraden og vigtigheden af det, som de lærer i skolen i nye sammenhænge.

Gennem praktisk Matematik, Dansk, Natur & Teknologi og Håndværk & Design får de unge skabt nye forståelser for deres fag og indblik i de mange fremtidsmuligheder, som grundskolen og dens fag ruster dem til.

Forløbene har i 2018 været udbudt som et projektforsøg på Syddansk Erhvervsskole i Odense, som et gratis tilbud til skolerne. Projektet er støttet af Nordea-fonden i 2018.

www.sde.dk/tilgrundskoler