på voksen- og efteruddannelsesområdet for SDE 2016

På voksen- og efteruddannelsesområdet tilrettelægger Syddansk Erhvervsskole sit udbud i tæt dialog med regionens erhvervsliv og regionens øvrige uddannelsesinstitutioner med godkendelse til voksen- og efteruddannelse.

Syddansk Erhvervsskole indgår i VEU-centersamarbejde for Fyn med TietgenSkolen, Svendborg Erhvervsskole, Kold College, AMU-Fyn, Dalum Landbrugsskole, Social og Sundhedsskolen Fyn og Dansk Transportsikkerhed ApS. AMU-Fyn er VEU-centerskole for området. Syddansk Erhvervsskole er desuden tilforordnet VEU-center Trekanten, som dækker det syd-lige Jylland, specielt området i og omkring trekanten Vejle-Fredericia-Kolding. AMU Syd er VEU-centerskole i dette område.

Syddansk Erhvervsskole har godkendelse til at udbyde 22 ”Fælles kompetencebeskrivelser”. Grundlæggende betegner disse skolens kernekompetencer på voksen- og efteruddannelsesområdet. Der er dog en række mål (amu-kurser) i kompetencebeskrivelserne, som ligger uden for skolens spidskompetencer, eller som skolen af andre årsager finder, at andre godkendte skoler eller private udbydere vil have mulighed for at gennemføre billigere og måske bedre end Syddansk Erhvervsskole selv er i stand til. De samarbejder, skolen har indgået eller indgår i denne henseende, kan ses på skolens hjemmeside.

Udbudsgodkendelserne for de enkelte Fælles kompetencebeskrivelser varierer fra udelukkende at omfatte den syddanske region til at være landsdækkende, ligesom det veksler, om skolen er eneudbyder i en eller flere regioner eller er i konkurrence, hhv. samarbejde, med andre udbydere. Fordelingen fremgår af udbudspolitikken på den enkelte Fælles kompetencebeskrivelse.

Aftale om licitation af opgaver til under 500.000 kr. kan indgås direkte mellem skolen og en interesseret operatør. Licitation på skolens initiativ af opgaver til under 500.000 kr. vil som hovedregel blive udbudt i lukket licitation med tre eller flere inviterede tilbudsgivere. Licitation af opgaver til mere end 500.000 kr. vil blive annonceret i dagspressen i den eller de regioner, udbudsgodkendelsen omfatter.

Interesserede virksomheder, som ønsker at udbyde aktivitet, eller som ønsker at blive inddraget i en evt. lukket licitation på et fagområde, bedes rette henvendelse til skolens direktør Lars Bregnehøj. For at komme i betragtning i forbindelse med en licitation vil en række kriterier for kvalitetssikring skulle kunne opfyldes. De er overordnet beskrevet i den samlede udbudspolitik, som er tilgængelig via nedenstående link. Desuden er en skabelon for udliciteringskontrakt tilgængelig på skolens hjemmeside.

Lars Hansen
Bestyrelsesformand

SYDDANSK ERHVERVSSKOLES UDBUDSPOLITIK 2016