Bliv del af et aktivt studiemiljø

Som kursist eller elev på Syddansk Erhvervsskole i Odense har du mulighed for at bo på kostskoleafdelingen på SDE Campus One, Odense.

Kostskoleafdelingen består af 124 enkeltværelser og 25 dobbeltværelser. Her bliver du en del af et aktivt studiemiljø med masser af fritidsfaciliteter – TV-stue, vaskeri, biograf, billard, bordfodbold, multibane til fodbold, basketball m.m.

Vi har mange aktiviteter efter skoletid, bl.a. udflugter til zoo, gocart, kajakroning, akvareltegning og meget mere.

Du er berettiget til at bo på skolehjemmet, hvis:

  • Du er elev på et grund- eller hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole i Odense, SOSU-skolen eller går på HG
  • Du har mere end fem kvarters kørsel med offentligt transportmiddel til nærmeste skole fra din bopæl og som tilbyder den ønskede uddannelse, jf. rejseplanen.dk
  • Du har valgt den skole, som ligger nærmest din bopæl, og som tilbyder den ønskede uddannelse.
  • Du er i skolepraktik og har boet på et skolehjem på grundforløb 1.

Du kan bo på skolehjemmet i både skole- og praktikperioden. 

Hvad koster det?
I 2017 koster det 500 kr. pr. uge. Beløbet dækker både kost og logi. Herudover skal du betale 30 kr. pr. uge for internet og tv. 

Du skal ikke betale for opholdet, hvis du er under 18 år og uden uddannelsesaftale.

Du er også fritaget for betaling, hvis du er forsørger, og barnet bor på samme adresse som dig (medsend kopi af barnets sygesikringsbevis, hvor du på tro og love erklærer, at I deler adresse).
Hvis du har en uddannelsesaftale kan du/virksomheden få refunderet beløbet af AUB.

Kørselsgodtgørelse
Er du grundforløbselev, og har du ikke en uddannelsesaftale, kan du få refunderet billetter for offentlige transport ved rejser fredag, søndag eller mandag imellem registreret bopæl og skolehjem. Der er ikke mulighed for at få refunderet ungdomskort.

Hvad får du?
Vi serverer morgen- og aftensmad i spisestuen. Om morgenen har du mulighed for at smøre en madpakke til din dag på skolen. Vores køkken/kantine er nøglehulsmærket, hvilket betyder, at vi bestræber os på at tilbyde sunde og fedtfattige måltider.

Weekender
Skolehjemmet er lukket hver weekend. Der gælder dog særlige regler for personer, der ikke er bosiddende i Danmark. 

Elever med en uddannelsesaftale kan få rejseudgifter i forbindelse med hjemrejse i weekender og i ferier dækket af deres arbejdsgiver gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion. Elever uden en uddannelsesaftale kan få rejseudgifter i forbindelse med hjemrejse i weekender og i ferier dækket af skolen mod aflevering af billetter. Elever fra Grønland og Færøerne vil få udbetalt kostpenge og skal således holde sig selv med kost.

Du finder os her
SDE Campus One, Odense
Blangstedgårdsvej 1B
5220 Odense SØ
Tlf. 6312 6584

Lej vores klatrevæg

Hold møde / konference på SDE

Vigtig info