et brag af et skolehjem!

Vi danner og uddanner dig til livet. SDE Campus One i Vejle består af skolehjem, kollegium og kursushotel og ligger på Boulevarden 44, 7100 Vejle i kort afstand til Vejles uddannelsessteder og byens mange kulturtilbud.

Skolehjem


Du er berettiget til at bo på skolehjemmet, hvis:

  • Du er elev på et grund- eller hovedforløb på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, SOSU-skolen eller går på et grundforløb på Campus Vejle. Er det SOSU-skolen eller Campus Vejle, du skal gå på, skal du bede denne skole om at lave en bookinganmodning til Syddansk Erhvervsskole.
  • Du har mere end fem kvarters kørsel med offentligt transportmiddel til nærmeste skole fra din bopæl og som tilbyder den ønskede uddannelse, jf. rejseplanen.dk
  • Du har valgt den skole, som ligger nærmest din bopæl, og som tilbyder den ønskede uddannelse.

Du kan bo på skolehjemmet, når du er på skoleophold, og hvis du er i skolepraktik.

Når man bor på skolehjemmet, har man adgang til sit værelse fra søndag kl. 17 til fredag kl. 16. Du skal dog den sidste dag på dit forløb forlade værelset senest kl. 8.15. Weekenderne tilbringer man derhjemme. Der kan gives dispensation fra den regel under helt ekstraordinære omstændigheder, og skulle behovet opstå for dig, så kontakt skolehjemsleder Gert Kaimson på tlf. 7642 6201, mail gek@sde.dk.

Du skal ikke betale for opholdet, hvis du er under 18 år og uden uddannelsesaftale, eller hvis du er forsørger, og barnet bor på samme adresse som dig (medsend kopi af barnets sygesikringsbevis, hvor du på tro og love erklærer, at I deler adresse). Dog skal du betale 30 kr. for internet og tv pr. uge.

Hvis du har en uddannelsesaftale, kan virksomheden få refunderet beløbet af AUB.

Priser pr. uge for 2017
Er du elev på Syddansk Erhvervsskole, og opfylder betingelserne for ophold på skolehjemmet, er prisen kr. 530. Beløbet dækker både kost, logi, internet og tv.

Er du elev på Syddansk Erhvervsskole, men ikke opfylder betingelserne for ophold på skolehjemmet, er prisen kr. 1530. Beløbet dækker både kost, logi, internet og tv.

Kørselsgodtgørelse
Er du grundforløbselev, og har du ikke en uddannelsesaftale, kan du få refunderet billetter for offentlige transport ved rejser fredag, søndag eller mandag imellem registreret bopæl og skolehjem. Der er ikke mulighed for at få refunderet ungdomskort.

Kontakt til skolehjem
Lis Netterstrøm Frederiksen 
Tlf. 7642 6211, lnsf@sde.dk
Telefontid
Mandag - torsdag kl. 8.00 - 15.00
Fredag kl. 08.00 - 14.30

Kontakt til kollegium
Gert Kaimson på tlf. 7642 6201, mail gek@sde.dk

Kursushotel


Kursist
Er du AMU-kursist på Syddansk Erhvervsskole, er du berettiget til at bo på Campus One kursushotel efter gældende regler.

Har du spørgsmål til kurser og ophold på kursushotel, er du velkommen til at kontakte skolens kursusafdeling på tlf. 7010 9900.

Der er 16 enkeltværelser på kursushotellet med tv og internet.

Hvad får du?


Skolehjem og kursushotel
Værelserne er udstyret med sovesofa, sengelampe, skrivebord, skrivebordsstol, lænestol, dørtelefon, reol og garderobeskabe, internetstik samt tv.

Som skolehjemselev har du også adgang til følgende fællesfaciliteter: Penthouse-suite på 3. sal med lille køkken og opholdsrum samt terrasse, vaske- og cykelkælder samt Basement One, hvor der bl.a. er pool, bordtennis, airhockey, dart, fodboldspil og adgang til pc med SDE-internet.

Fritidsfaciliteter
For skolehjemmets elever arrangeres der ugentlige aktiviteter i samarbejde med beboerrådet.

Vagtkontor/-telefon
Vagttelefon (skolehjemsassistent): tlf. 4011 5677

Mandag - torsdag: kl. 07.30 - 22.00
Fredag: kl. 07.30 - 12.00
Søndag: kl. 17.00 - 22.00

Lej vores klatrevæg

Mere om skolehjemmet

Vigtig info