Til forældre: 5 gode råd
om uddannelsesvalg

Det er aldrig for sent at vælge om eller overveje andre muligheder for uddannelsesvalg.
Det vigtigste er, at du og dit barn er klædt på til at træffe det rigtige valg af uddannelse.

Som forælder har du en afgørende indflydelse på, hvad dit barn vælger af uddannelse. 

For at hjælpe dit og dit barn i den rigtige retning har vi samlet fem gode råd til jeres snak om uddannelsesvalg. 

1. Nyt uddannelsessystem
Sæt dig godt ind i uddannelsessystemet.

Meget har ændret sig, siden du selv stod i samme situation. Det er vigtigt at forstå, at der i dag findes mange veje til samme job. Vil dit barn eksempelvis være ingeniør eller arkitekt, kan vejen dertil både gå gennem fx HTX og en EUX-uddannelse. På ug.dk kan du orientere dig om alle uddannelser.

2. Hvordan lærer dit barn bedst?
Er dit barn god til at fordybe sig i bøger, og er lektierne ikke et problem at sidde med alene? Eller er dit barn bedre til at tilegne sig praktiske færdigheder? Unge vil ofte gerne følges med klassekammeraterne, men er vennernes vej også den rette for dit barn?

3. Besøg uddannelserne sammen
Hvis det er muligt, så tag ud til åbent hus-arrangementer på de forskellige typer ungdomsuddannelser, der findes. Dit barn skal mærke stemningen, se lokalerne og tale med eleverne. Til et åbent hus-arrangement kan I få svar på alle de spørgsmål, I måtte have.

4. Dit barns interesser
Lyt til, hvad der interesserer dit barn. Kan han eller hun lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Anerkend styrkerne, og undersøg, hvilke uddannelser der imødekommer dem.

5. Ikke for livet
Det kan være svært at se ud i fremtiden – og at vælge den rigtige uddannelse. Det er vigtigt, at du taler med dit barn om, at ligegyldigt hvilken uddannelse, dit barn vælger, så behøver man ikke at beskæftige sig med det samme gennem hele livet. Det er altid muligt at supplere sin uddannelse og/eller læse videre på et senere tidspunkt.

SDE TV