Form og forny med træ
Kvalitet, design og godt træ-håndværk er nogle af de generelle tendenser, der kendetegner vores samfund lige nu – det kan ses både i vores boligindretning og i antallet af elever, der søger ind på snedkeruddannelsen.
Man behøver ikke være trendspotter eller samtidsforsker for at se, at træ hitter big time i disse år. Uanset om man kigger i boligmagasiner, billeder på Instagram eller butikkernes udstillingsvinduer, vælter det frem med træ. Og intet tyder på, at udviklingen vender lige foreløbig.
I løbet af uddannelsen får du grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. Du lærer også at vurdere og vælge de rigtige materialer samt betjene og vedligeholde maskiner og værktøj.
Som snedker vil dine primære opgaver være at:
- Fremstille møbler og interiør i træ
- Renovere og restaurere dele i træ
- Udarbejde skitser og færdige produkter efter kundernes ønsker
- Rådgive kunderne i forhold til udformning og valg af materialer
- Holde dig opdateret i forhold til trends og tendenser.