Introforløb og Skills stafet

Flere skal blive nysgerrige på egne interesser

På Syddansk Erhvervsskole møder vi eleverne på 8. årgang på forskelligvis, når de deltager i de obligatoriske introduktionskurser og den årlige Skills Stafet.

I 8. klasse begynder eleverne at forberede sig til at vælge en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det sker bl.a. gennem besøg på forskellige ungdomsuddannelser, hvor de unge oplever studiemiljøet, møder elever og lærere og får viden om, hvad det kræver at tage uddannelserne. 

Introforløb, der vækker interesse
Når eleverne i 8. klasse vælger introforløb på Syddansk Erhvervsskole, bliver de mødt af tværfaglige forløb, som skaber oplevelser og ny læring inden for deres fag i folkeskolen. Vi ruster eleverne med ny viden om ungdomsuddannelserne, så de føler sig inspireret, motiveret og tættere på retningen for deres senere uddannelsesvalg.

6 fagretninger
Eleverne kan følge deres interesse inden for nedenstående 6 fagretninger:

SDE TV

Landsdækkende Skills Stafet

Erhvervsintroducerende dag: Landsdækkende Skills Stafet

En af de store landsdækkende begivenheder er den årlige Skills Stafet – også kaldet den erhvervsintroducerende dag. Her møder eleverne unge fra andre skoler, når de dyster mod hinanden i sjove konkurrencer, som kræver praktisk håndelag inden for de erhvervsfaglige discipliner. Målet er, at vække de unges nysgerrighed og interesse for erhvervsuddannelserne.

Den store finale blandt hverdagens talenter
Eleverne fra 8. klasse kan kvalificere sig til den store Skills Stafet finale. Den bliver holdt samtidig med, at de dygtigste elever fra erhvervsskolerne årligt dyster om at blive danmarksmestre inden for deres fag i DM i Skills.

Spørg os

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores samarbejde med grundskolerne.

Kontakt projektleder Anita Dahlberg på and@sde.dk eller tlf. 2277 6599.

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder