Vidensløft i branchen for automation og robotteknologi

Styrk jeres muligheder inden for automation eller robotteknologi. Send jeres medarbejdere på kursus: Få ny viden og nye redskaber i ét af vores kompetenceforløb. Alle forløb er helt gratis for alle danske små og mellemstore virksomheder. 

Skræddersyede forløb til den enkelte virksomhed 
Vi tager udgangspunkt i den konkrete medarbejdergruppe og det produktionssetup, der eksisterer i virksomheden. Underviseren/træneren vælges med udgangspunkt i virksomhedens behov. 

Der er flere forskellige setup for et forløb. Det kan enten være en gruppe af medarbejdere, der har det samme kompetenceudviklingsbehov eller en central funktion i virksomheden, som skal kompetenceudvikles. 

Eksempler på kompetenceudviklingsforløb:

  • 5 dages kursus med fokus på robotteknologiske implementeringsprocesser for virksomheder, der efterspørger konkrete dagligdags styringsredskaber i arbejdet med at implementere robotteknologi. Undervisningsdagene fordeles over 5 måneder og der arbejdes både teoretisk og praktisk med området under og i mellem undervisningsdagene (afsluttes med eksamen).

  • 2 dages kursus i anvendt robotteknologi med fokus på anvendt robotteknologi i de konkrete processer og arbejdsgange på virksomheden. Undervisningsdagene afholdes med en måneds mellemrum og er derved adskilte således, at der kan arbejdes med den tilegnede viden mellem undervisningsgangene, samt at erfaringer fra dette kan anvendes i den sidste undervisningsdag.

  • 1 dages intensivt kursus i CE mærkning af maskiner

Praktisk: 
Tidspunkt og afholdelsessted for kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i virksomhedens behov og muligheder. Kontakt projektkoordinator Nikolaj Kirkeby på nkir@sde.dk eller 24660325 for yderligere spørgsmål og tilmelding. 

Om Videnscentret: 
Videnscenter for Automation og Robotteknologi blev udpeget af Undervisningsministeriet i oktober 2017. Du kan læse mere om Videnscentret her. Industriens Fond har valgt at støtte projektet om kompetenceudviklingsforløb med 3,1 mio. kr. Målet er at sikre danske virksomheder nye kompetencer, viden og redskaber inden for automation og robotteknologi, og dermed styrke Danmarks konkurrenceevne og værditilvækst. 

Vigtig info