Kom til næste konference den 31. januar kl. 10-15 i Sønderborg.

Bliv inspireret af fremtidens teknologier og lær om UR robotter, vision teknologi, industrielle netværk, robotsikkerhed og Mixed Reality. 

Konferencens deltagere vælger et workshopspor om formiddagen kl. 10.30-12 og et andet om eftermiddagen kl. 13-14.30. 
De 6 workshops er:

1.workshop
Industrielle netværk: PROFIBUS ved Siemens

Kom og hør om industrielle netværk. Fra den meget udbredte PROFIBUS baseret på RS485 til den internetbaserede PROFINET.

På workshoppen vil der være fokus på:
Hvordan disse løsninger kan implementeres?
Netværksopbygninger hvad skal man passe på?
Hvilke muligheder giver det?

Virksomheden Siemens står for workshoppen.

2.workshop
Robotsikkerhed ved Pils
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med sikkerhed ved collaborative robotter?
Problemstillinger ved collaborative robotapplikationer og CE mærkning.

Virksomheden Pils står for workshoppen.

3. workshop
UR robotter/ collaborative robotter ved Robot Nordic
 
Få demonstreret hvad mange forskellige undervisningsrobotter kan bruges til. Få inspiration til hvordan opstillinger kan bygges op og se nye muligheder i udstyret.
Alt sammen for at gøre undervisningen så interessant som muligt.

Virksomheden Robot Nordic står for workshoppen.

4.workshop
Vision teknologi ved Trivision
Få demonstreret hvordan vision teknologi skaber værdi over for forbrugeren ved at sikre ordentlige produkter. Hvordan vision teknologi kan sikre mindst muligt spild i produktionen og derved gøre produktionen konkurrencedygtig. Fokus vil være på kvalitetssikring, sporbarhed, produktionsoptimering og dokumentation.

Virksomheden Trivision står for workshoppen.

5.workshop
3D sensorer og robotter ved IFM Electronic
 
IFM Electronic har sin egen produceret cip, som anvender Time of flight teknologi. Dermed kan der laves alternative 3D modeller med en point cloud løsning/punktsky. Chippen kan anvendes både som kontrol eller i samarbejde med collaborative robotter. Produktet kan også anvendes i et kamera eller i en smartsensor udgave.

Workshoppen har fokus på omkostninger og implementering - for få midler kan både store og små virksomheder hurtigt komme i gang med at anvende 3D sensorer.

Virksomheden IFM Electronic står for workshoppen.

6.workshop
Next Generation Robotics
ved Blue Workforce
Hør om tankerne bag en robotløsning, som er har sin egen platform og som derved skaber mulighed for customization.

Workshoppen har fokus på Blue REALITY simulering, FREKEgrip, RAGNAR Robot, HUGINeye, den digitale tvilling og Mixed Reality, som tilsammen udgør Next Generation Robotics hos BlueWorkforce.

Virksomheden Blue Workforce står for workshoppen.

Praktisk: 
Sted: EUC Syd, Hilmar Finsens Gade nr. 13, Farverihallen i Sønderborg. Kontakt Anne Skovby på ask@sde.dk for tilmelding. 

Om Videnscentret: 
Videnscenter for Automation og Robotteknologi blev udpeget af Undervisningsministeriet i oktober 2017. Videnscentret har adresser i Odense, Herning og Sønderborg og investerer løbende i højteknologisk udstyr, der skal komme elever og lærere fra erhvervsskolerne, elever fra grundskolerne og landets virksomheder til gavn. Alt sammen for at gøre flere nysgerrige på robotter og udbrede viden om automation.

Vigtig info