Studentereksamen og svendebrev

EUX betyder, at du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Med en erhvervsfaglig studentereksamen får du adgang til videregående uddannelser på lige fod med de andre gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX. Med en EUX bliver du fuldt fagligt uddannet automatiktekniker med direkte adgang til jobs i industribranchen. Samtidig giver uddannelsen dig mulighed for at tage en videregående uddannelse direkte efter din EUX, eller hvis du senere i livet får lyst til at videreuddanne dig eller sadle om.

Hvis du vælger at tage din erhvervsuddannelse som et EUX-forløb, tilrettelægges din erhvervsuddannelse, så du både får de håndværksmæssige nødvendige kompetencer og fag på gymnasialt niveau, som giver dig studiekompetence.

Kort sagt: Med en EUX-eksamen får du både et svendebrev og en studentereksamen!

Gymnasiale fag på EUX-grundforløb 1 og 2
Dansk C

Engelsk C

Samfundsfag C

Matematik C

Fysik C

Teknologi C

Gymnasiale fag på EUX-hovedforløbet
Dansk A

Engelsk B

Matematik B

Fysik B

Kemi C

Teknikfag A

Større skriftlig opgave (SSO)

Eksamensprojekt

Mulige valgfag
Matematik A (hvilket giver dig mulighed for at søge direkte ind på ingeniørstudiet på landets universiteter)

Fysik A

Varighed
EUX automatiktekniker varer 4 år plus grundforløbet.

Overgangskrav - fra grundforløb til hovedforløb
Inden du starter på hovedforløbet af EUX automatikteknikeruddannelsen, skal du have bestået dansk E, matematik E, engelsk E og fysik F på grundforløbet – dvs. have fået minimum 02 i disse fag i løbet af grundforløb 2.

Årsagen hertil er, at der bliver bygget videre på disse niveauer i fagene på hovedforløbet.

Herudover skal du have certifikatet: Førstehjælp og brand samt personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater.

Hvilke videreuddannelsesmuligheder giver en EUX mig?
En EUX-eksamen giver dig adgang til over 200 videregående uddannelser. Automatikteknikere kan vælge at videreuddanne sig til fx diplom- eller civilingeniør.


Vi forbeholder os retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere til uddannelsen er for lavt.