Klassisk håndværk og moderne maskineri i ét

Værdier som originalitet, kvalitet, bæredygtighed er blevet populære som aldrig før. Flere og flere både private og virksomheder vælger derfor at få specialdesignet interiør produceret i træ – og der er derfor behov for dygtige bygningssnedkere.

Et skab til en skunk, en renæssancedør med krummelurer, kulissen til Gummi Tarzan eller en sofa med indbygget skabsplads. Som bygningssnedker fremstiller du alt det, som man ikke kan købe i tusindevis i byggemarkeder og møbelkæder.  Og du er med i processen fra start til slut.

I løbet af uddannelsen  får du kendskab til forskellige typer af træ, værktøj, konstruktioner og metoder. Noget lærer du gennem teori, men det meste erfares gennem praktisk arbejde. Som bygningssnedker har du brug for hjælp fra forskellige maskiner undervejs i fremstillingen af træprodukter, så du lærer også at betjene fx rundsave, båndsave, høvle, afrettere, fræsere og kehlemaskiner undervejs i uddannelsesforløbet.

Som bygningssnedker vil dine primære opgaver være at:

  • Tegne, designe, renovere og producere døre, vinduer, karme og forskelligt inventar til huse, fx indbygningsskabe og trapper
  • Udvikle udsmykning og specialinteriør til butikker, varehuse og byrummet samt kulisser
  • Arbejde med computerstyrede træ- og snedkerimaskiner samt manuel finpudsning
  • Vejlede og rådgive kunder i forhold til design og materialevalg
  • Holde dig opdateret med trends, tendenser og muligheder inden for faget
SDE TV