Svendebrev og studentereksamen

EUX betyder, at du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Med en erhvervsfaglig studentereksamen får du adgang til videregående uddannelser på lige fod med de andre gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX. Med en EUX bliver du fuldt fagligt uddannet hospitalsteknisk assistent med direkte adgang til jobs i sundhedsvæsnet.  Samtidig giver uddannelsen dig mulighed for at tage en videregående uddannelse direkte efter din EUX, eller hvis du senere i livet får lyst til at videreuddanne dig eller sadle om.

Hvis du vælger at tage din erhvervsuddannelse som et EUX-forløb, tilrettelægges din erhvervsuddannelse, så du både får de håndværksmæssige nødvendige kompetencer og fag på gymnasialt niveau, som giver dig studiekompetence.

Kort sagt: Med en EUX-eksamen får du både et svendebrev og en studentereksamen!

Kun EUX grundforløb i Odense
Du kan kun tage EUX grundforløbet på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage hovedforløbet med EUX på Syddansk Erhvervsskole eller andre erhvervsskoler. Kontakt vejlederen og høre mere om mulighederne.

Gymnasiale fag på EUX-grundforløb 1 og 2
Dansk C
Engelsk C
Samfundsfag C
Erhvervsfag 1, 2 og 3
Matematik C
Fysik C
It C

Samt fagspecifikke fag som fx arbejdsmiljø, ergonomi, teknik, anatomi, hygiejne, kommunikation og etik.

Hvilke videreuddannelsesmuligheder giver en EUX mig?
En EUX-eksamen giver dig adgang til flere hundrede videregående uddannelser. Hospitalsteknisk assistent med en EUX vælger ofte at videreuddanne sig inden for sundhed - fx til audiolog, sygeplejerske, diætist eller fysioterapeut.


Vi forbeholder os retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere til uddannelsen er for lavt.