Sørg for, at it-systemer konstant
fungerer, finjusteres – og forbedres

Er du typen, der helst selv vil ordne det hele, når det handler om it, så vil du stortrives som datatekniker. 

I modsætning til it-supporteren skal du nemlig ikke kun sørge for, at it-systemerne fungerer – du skal selv designe dem, udvikle dem og implementere dem.

It gør hverdagen lettere for rigtig mange. I hvert fald, når det fungerer optimalt og er udviklet med øje for både brugeren og behovet. Som datatekniker er det din opgave at sikre begge dele. Du skal med andre ord sørge for, at de nuværende it-systemer fungerer og udnyttes optimalt – og udvikle et nyt, hvis det ikke et tilfældet.

På uddannelsen lærer du om forskellige it-systemer, og du lærer at indgå i opbygningen af systemerne. Gennem uddannelsen får du viden om områder som computerteknologi, databaser, programmering, styresystemer, fejlfinding og netværk. Og du lærer om, hvad brugen af it-teknologi betyder for den enkelte virksomhed – nu og i fremtiden.

Som uddannet datatekniker vil dine primære opgaver være at:

  • Designe, udvikle og implementere nye systemer – både software, hardware og netværk
  • Vedligeholde sikkerhed via opdateringer og backups
  • Finde og fikse it-relaterede fejl og brugerfejl
  • It-faglig support i den daglige drift
  • Installere og drifte hardware, monitorer, printere, routere, servere mv.

Specialer og trin
Når du tager uddannelsen datatekniker, skal du på hovedforløbet vælge mellem specialerne: infrastruktur eller programmering.

Du kan tage begge specialer i Odense, men i Vejle kun specialet infrastruktur.

Uddannelsens opbygning

år du vælger uddannelsen datatekniker, starter du i første omgang på hoveduddannelsen "Data og kommunikation". Her bliver du først uddannet it-supporter – og herefter kan fortsætte på uddannelsen og blive datatekniker.

Datateknikeruddannelsen er lige som alle andre erhvervsuddannelser opbygget af et grundforløb og et hovedforløb.

  • Grundforløbet varer mellem 20 og 40 uger alt afhængig af, om du kommer direkte fra folkeskolen eller ej.
  • Hovedforløbet varer 4½ år – og er en vekslen mellem, at du er på skolen og på din læreplads.

Se eksempel på uddannelsesforløb

 


Grundforløb 1
Hvis du har afsluttet din 9. eller 10. klasses afgangseksamen for mindre end et år siden, skal du starte på grundforløb 1 – medmindre du har en uddannelsesaftale, så starter du direkte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 introduceres du for flere forskellige uddannelser inden for en bestemt fagretning, inden du træffer dit endelige valg. Fagretningen, som datatekniker hører under, hedder It, netværk og datakommunikation, og du vil på grundforløb 1 derfor også blive præsenteret for opgaver inden for fagretningens anden uddannelse: It-supporter.

Grundforløb 1 varer 20 uger. Herefter fortsætter du på grundforløb 2, hvor du vælger din endelig uddannelsesretning.

Grundforløb 2
Du kan starte på grundforløb 2, hvis det er over 1 år siden, du afsluttede din 9. eller 10. klasses afgangseksamen, eller hvis du har gennemført grundforløb 1. Efter grundforløb 2 vælger du dig ind på en specifik uddannelse, fx data og kommunikation. 

Grundforløb 2 varer - lige som grundforløb 1 - 20 uger. Hvis du herefter opfylder overgangskravene, kan du fortsætte på hovedforløbet på datateknikeruddannelsen.

Hovedforløb
Den sidste og største del af uddannelsen kaldes hovedforløbet og varer fra omkring 1 til 5 år afhængig af uddannelse. På hovedforløbet er du skiftevis på skolen og i lære i en virksomhed. Læretiden i virksomheden udgør størstedelen af hovedforløbet.

På hovedforløbet får du de specifikke kompetencer, som du skal bruge til at udføre de faglige udfordringer, du vil støde på, når du er færdig med uddannelsen. Inden for nogle uddannelser kan du vælge forskellige specialiseringsretninger.

Hovedforløbet afsluttes med en såkaldt svendeprøve, der er en prøve i det, du har lært i løbet af uddannelsen – både på skolen og i din virksomhed. Består du denne, får du et svendebrev, som bevis på, at du har gennemført uddannelsen og må kalde dig faglært.

Er du fyldt 25 år
Hvis du er fyldt 25 år, kan du starte på en såkaldt EUV (erhvervsuddannelse for voksne). En EUV er et målrettet forløb, der som regel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge.

Hvordan din uddannelse sammensættes, afhænger af den erfaring og eventuelle uddannelse, du har i forvejen. Læs mere om EUV.

Ny mesterlære
Enkelte har også mulighed for at gå i gang med det, der kaldes ”ny mesterlære”. Her tager du grundforløbet i en virksomhed i stedet på skolebænken. De fleste virksomheder ansætter dog helst elever, der har gennemført et grundforløb.

Du skal være opmærksom på, at du skal opfylde de samme overgangskrav samt bestå en faglig kompetencevurdering svarende til målene på grundforløb 2.

Som elev i ”ny mesterlære” fortsætter du efter en tid i virksomheden, typisk et år, på hovedforløbet, hvorefter din uddannelse veksler mellem skole og læretid i virksomheden til uddannelsen er færdig, og du får dit svendebrev.

Hvad er adgangskravene?

Adgangskrav til grundforløb
Du kan starte på grundforløbet, hvis du kan nikke ja til følgende to punkter:

  1. Du er erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.
  2. Du har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. I dansk beregnes gennemsnittet af dine mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af dine skriftlige karakterer.

Opfylder du kravene, er der fri adgang til grundforløb 1 og 2. Vi anbefaler desuden, at du har gode engelskkundskaber, da mange it-fagtermer er engelske. 

Opfylder du ikke adgangskravene?
Har du problemer med at opfylde adgangskravene, så kan vores vejledere Brian Floridon Petersen i Odense og Leo Kim Andersen i Vejle hjælpe dig med, hvordan du hurtigst muligt opnår den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme ind på drømmeuddannelsen.

Optagelsesprøver i dansk og matematik afholdes flere gange årligt i Odense og Vejle. På den måde har du mulighed for at søge ind, selvom du ikke har 02 dansk og/eller matematik fra din afgangseksamen. 

Du kan også overveje erhvervsklassen, hvis du har planer om at starte i Odense. Her hjælper vi dig med at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik (G-niveau), så du kan få adgang til grundforløbet. Vi starter nye hold i erhvervsklassen hvert år i august og januar i Odense. 

Overgangskrav til hovedforløb
Når du er færdig med grundforløbet, kan du efterfølgende begynde på et hovedforløb. Inden du starter på hovedforløbet, skal du have bestået dansk E, matematik D og engelsk D på grundforløbet – dvs. have fået minimum 02 i disse fag i løbet af grundforløb 2. Årsagen hertil er, at der bliver bygget videre på disse niveauer i fagene på hovedforløbet.

Herudover skal du også have følgende certifikater: førstehjælp/brand.

Opfylder du ikke overgangskravene?
Består du ikke overgangskravene, så kan vores vejledere Brian Floridon Petersen i Odense og Leo Kim Andersen i Vejle hjælpe dig med, hvordan du hurtigst muligt opnår den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme videre med din uddannelse.

Muligheder for læreplads

Næsten alle erhvervsuddannelser i Danmark er uddannelser, hvor du som elev skifter mellem at gå i skole og være i lære - uanset om du vil være tandklinikassistent, frisør, datatekniker, mediegrafiker, vvs’er eller noget helt sjette. Uden en læreplads kan du derfor ikke gennemføre din uddannelse – det er nemlig her, du for alvor gør teori til praksis.

Det er dit eget ansvar at finde en læreplads, men skolen hjælper naturligvis gerne med tips og gode råd. Skolen har et praktikkorps på ca. 20 ansatte, der udelukkende arbejder for, at du som elev lettere kan finde en læreplads. Praktikkorpset opsøger virksomheder for at få dem til at slå ledige lærepladser op. 

Du skal første gang i lære på hovedforløbet. For at kunne starte på hovedforløbet skal du derfor have fundet en læreplads i løbet af dit grundforløb. Det betyder, at du har mellem 20 og 40 uger til at finde en læreplads.

Hvad hvis jeg ikke finder en læreplads?
Hvis du mod forventning ikke finder en læreplads, inden du starter på hovedforløbet, har du mulighed for at komme i det, der kaldes skolepraktik. Skolepraktik er en måde, hvorpå du alligevel kan komme videre med din drømmeuddannelse uden at være i lære i en virksomhed. Her får du opgaver, som ligner dem, du kunne have fået på en læreplads.

Fremtidsmuligheder

Som uddannet datatekniker vil du kunne få job som indbefatter forskellige typer af programmering og it-systemudvikling i både produktions-, videns- og servicevirksomheder. Enkelte vælger at starte deres eget firma.

Kan jeg videreuddanne mig?
Som uddannet datatekniker kan du vælge at videreuddanne til it- og elektronikteknolog eller multimediedesigner på et af landets erhvervsakedemier.

Der findes en række efteruddannelseskurser inden for det Data- og kommunikationstekniske område og inden for området Tele- og datateknik.

Med en uddannelse som datatekniker kan du desuden vælge at videreuddanne dig til bl.a. it-teknolog, datamatiker, softwareudvikler eller civilingeniør. Disse uddannelser kræver dog, at du tager din erhvervsuddannelse som et EUX-forløb, eller at du efterfølgende tager en anden adgangsgivende gymnasial eksamen.

Vigtig info

Spørg os

Studievejleder Odense M

Brian Floridon Petersen
63126650/21153844
bfp@sde.dk

Uddannelsessekretær Odense M

Sabine Steffensen Hofman Nielsen
63126805/29386808
sshn@sde.dk

Studievejleder Vejle

Leo Kim Andersen
51396626
lka@sde.dk

Uddannelsessekretær Vejle

Betina Bach-Rasmussen
76426244
bbr@sde.dk

Studievejleder Grindsted

Lars Stampe Mejer
30537147
lsme@sde.dk

Uddannelsessekretær Grindsted

Lene Højer Voss Knudsen
63126424/29166727
lv@sde.dk

Find os her

Grindsted
Tinghusgade 12, 7200 Grindsted
Odense
Munkebjergvej 130, 5230 Odense M
Vejle
Boulevarden 19, 7100 Vejle