Vil du videre med din lager-, logistik-
eller transportuddannelse?

Så bliv kørselsdisponent eller lager- og terminaldisponent (trin 3)

Er du klar til at tage det næste skridt op ad karrierestigen?
Med en uddannelse som kørselsdisponent eller lager- og terminaldisponent bliver du medarbejderen med det kølige overblik – og de kompetencer, der gør dig til en god leder.

Du lærer om økonomistyring, regler for arbejdsmarkedet og overenskomster. Du får styr på lovgivningen og uundværlige ledelsesværktøjer med hjem. Relevante it-systemer og kvalitetssikring er i fokus, og dit niveau inden for engelsk og transportberegninger får et løft. 

Hvorfor trin 3?
Uddannelsen kaldes også trin 3, fordi den bygger oven på de færdigheder, du allerede har fået gennem din erhvervsuddannelses første to trin.

Adgangskrav
For at starte på uddannelsen til kørselsdisponent eller lager- og terminaldisponent skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. 

Derudover skal du have gennemført en erhvervsuddannelse inden for vejgodstransportområdet (fx godschauffør), busområdet, postområdet eller lagerområdet.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen tager 1 år, hvoraf 15 uger foregår på skole.

Praktik
Under uddannelsen kommer du i lære i en virksomhed.

Økonomi
Uddannelsen er gratis, og du får løn efter gældende overenskomst under uddannelsen, når du har en praktikaftale med en virksomhed. Under skoleperioderne kan din arbejdsgiver få tilskud gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). 
Hvis du er over 25 år, er der mulighed for at blive voksenlærling.

Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Undervisningen foregår på Syddansk Erhvervsskole, Petersmindevej 1F i Odense.

Hvor finder jeg job efter uddannelsen?
Uddannelsen kan rettes mod følgende områder:

  • Kørselsdisponent inden for gods- og postområdet
  • Kørselsdisponent inden for personbefordring
  • Lager- og terminaldisponent på lagre med terminaler

Kan jeg læse videre?
Uddannelsen giver adgang til logistikøkonom-uddannelsen, der er en kort videregående uddannelse. Du kan også læse videre på akademiuddannelsen i International transport og logistik.

Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder Charlotte Hansen for yderligere oplysninger.

Spørg os

Studievejleder Odense C

Charlotte Hansen
63126776/24804979
chha@sde.dk

Find os her

Grindsted
Odense
Petersmindevej 1 F, 5000 Odense C
Vejle