Svendebrev og studentereksamen

EUX betyder, at du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.

Med en erhvervsfaglig studentereksamen får du adgang til videregående uddannelser på lige fod med de andre gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX.

Med en EUX bliver du fuldt fagligt uddannet industritekniker med direkte adgang til jobs i branchen. Samtidig giver uddannelsen dig mulighed for at tage en videregående uddannelse direkte efter din EUX, eller hvis du senere i livet får lyst til at videreuddanne dig eller sadle om.

Hvis du vælger at tage din erhvervsuddannelse som et EUX-forløb, tilrettelægges din erhvervsuddannelse, så du både får de håndværksmæssige nødvendige kompetencer og fag på gymnasialt niveau, som giver dig studiekompetence.

Kort sagt: Med en EUX-eksamen får du både et svendebrev og en studentereksamen!

EUX hovedforløb i Odense
Du kan tage hele EUX Industritekniker på Syddansk Erhvervsskole i Odense. På Syddansk Erhvervsskole i Vejle og Grindsted kan du tage EUX grundforløb 1 og 2, men skal til fx Odense for at tage EUX hovedforløbet.

Gymnasiale fag på EUX-grundforløb 1 og 2
Dansk C
Engelsk C
Samfundsfag C
Matematik C
Fysik C
Teknologi C

Gymnasiale fag på EUX-hovedforløbet
Dansk A
Engelsk B
Fysik B
Matematik B
Kemi C
Teknikfag A – design og produktion
Større skriftlig opgave (SSO)
Eksamensprojekt

Mulige valgfag
Matematik A (hvilket giver dig mulighed for at søge direkte ind på ingeniørstudiet på landets universiteter).

Overgangskrav - fra grundforløb til hovedforløb
Inden du starter på hovedforløbet af EUX industritekniker, skal du have bestået dansk C, matematik C, engelsk C, teknologi C og samfundsfag C. Det er fagligt en fordel, hvis du har gået i 10. klasse, inden du starter på uddannelsen.

Herudover skal du også have følgende certifikater: førstehjælp/brand.

Hvilke videreuddannelsesmuligheder giver en EUX mig?
En EUX-eksamen giver dig adgang til flere hundrede videregående uddannelser. Industriteknikere med en EUX giver gode muligheder for forskellige karriereveje som fx maskiningeniør eller produktionsteknolog. Du kan også vælge at arbejde som industritekniker i nogle år – og på et senere tidspunkt videreuddanne dig, hvis du skulle få lyst til det.


Vi forbeholder os retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere til uddannelsen er for lavt.