En vigtig og uundværlig brik i dansk industri

Jern er et materiale, som bruges i stort set alle sammenhænge og inden for alle brancher, der er derfor i høj grad brug for smede. Meget af smedens arbejde foregår med hjælp fra tekniske maskiner og med brug af computerteknologi.

I løbet af uddannelsen vil du lære om metallers forskellige egenskaber – hvordan det kan formes, strækkes, slås sammen, hærdes og bearbejdes på utallige måder. Matematik og udregningen af fx vinkler og tværsnit er også en vigtig del af uddannelsen – det samme gælder beregning af materialebrug i forhold til fx styrke, vægt og modstandsdygtighed over for fugt.

Du kommer også til at løse en lang række forskellige smedeopgaver og lære også at lime og svejse i plastic.

Som smed vil dine primære opgaver være:

  • Metalbearbejdning i alle afskygninger – lige fra store bygningselementer og maskiner til brugskunst og mindre komponenter i stål
  • Montering og vedligeholdelse af metalkonstruktioner og rørsystemer
  • Svejsning og reparation af metaldele
  • Idéudvikling af smedetekniske produkter
  • Opdatering i forhold til nye teknikker og metoder inden for faget

Specialer og trin
Når du uddanner dig som smed, skal du på hovedforløbet vælge at specialisere dig inden for enten klejnsmed, maritim, rustfast eller svejser. Har du lyst til hurtigt at komme ud på værkstedet, så kan trinnet bearbejdning være det rette for dig. Her får du dog ikke svendebrev, og dine arbejdsopgaver vil have mere rutinemæssig karakter, end hvis du gennemfører hele uddannelsen

Uddannelsens opbygning

Smedeuddannelsen er lige som alle andre erhvervsuddannelser opbygget af et grundforløb og et hovedforløb.

  • Grundforløbet varer mellem 20 og 40 uger alt afhængig af, om du kommer direkte fra folkeskolen eller ej.
  • Hovedforløbet varer 3 ½ år – og er en vekslen mellem, at du er på skolen og på din læreplads.

Se eksempel på uddannelsesforløb 

Grundforløb 1
Hvis du har afsluttet din 9. eller 10. klasses afgangseksamen for mindre end et år siden, skal du starte på grundforløb 1 – medmindre du har en uddannelsesaftale, så starter du direkte på grundforløb 2.

På grundforløb 1 introduceres du for flere forskellige uddannelser inden for en bestemt fagretning, inden du træffer dit endelige valg. Fagretningen, som smed hører under, hedder Metal, motor og transport, og du vil på grundforløb 1 derfor også blive præsenteret for opgaver inden for forskellige andre uddannelser fx: personvognsmekaniker, teknisk designer, industritekniker og chauffør. 

Grundforløb 1 varer 20 uger. Herefter fortsætter du på grundforløb 2, hvor du vælger din endelig uddannelsesretning.

Grundforløb 2
Du kan starte på grundforløb 2, hvis det er over 1 år siden, du afsluttede din 9. eller 10. klasses afgangseksamen, eller hvis du har gennemført grundforløb 1. På grundforløb 2 vælger du dig med det samme ind på en specifik uddannelse, fx smed.

Grundforløb 2 varer - lige som grundforløb 1 - 20 uger. Hvis du herefter opfylder overgangskravene, kan du fortsætte på hovedforløbet på smedeuddannelsen.

Hovedforløb
Den sidste og største del af uddannelsen kaldes hovedforløbet og varer fra 1 til 5 år afhængig af uddannelse. På hovedforløbet er du skiftevis på skolen og i lære i en virksomhed. Læretiden i virksomheden udgør størstedelen af hovedforløbet.

På hovedforløbet får du de specifikke kompetencer, som du skal bruge til at udføre de faglige udfordringer, du vil støde på, når du er færdig med uddannelsen. Inden for nogle uddannelser kan du vælge forskellige specialiseringsretninger.

Hovedforløbet afsluttes med en såkaldt svendeprøve, der er en prøve i det, du har lært i løbet af uddannelsen – både på skolen og i din virksomhed. Består du denne, får du et svendebrev, som bevis på, at du har gennemført uddannelsen og må kalde dig faglært.

Er du fyldt 25 år?
Hvis du er fyldt 25 år, kan du starte på en såkaldt EUV (erhvervsuddannelse for voksne). En EUV er et målrettet forløb, der som regel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge.

Hvordan din uddannelse sammensættes, afhænger af den erfaring og eventuelle uddannelse, du har i forvejen. Læs mere om EUV.

Ny mesterlære
Enkelte har også mulighed for at gå i gang med det, der kaldes ”ny mesterlære”. Her springer du grundforløbet over og starter direkte som elev ude i en virksomhed i stedet på skolebænken. De fleste virksomheder ansætter dog helst elever, der har gennemført et grundforløb. Fra skolen side anbefaler vi som udgangspunkt også, at du starter på et grundforløb, inden du bliver elev. Du skal være opmærksom på, at du skal opfylde de samme overgangskrav samt bestå en faglig kompetencevurdering svarende til målene på grundforløb 2.

Som elev i ”ny mesterlære” fortsætter du efter en tid i virksomheden, typisk et år, på hovedforløbet, hvorefter din uddannelse veksler mellem skole og læretid i virksomheden, til uddannelsen er færdig, og du får dit svendebrev.

Hvad er adgangskravene?

Adgangskrav til grundforløb

Du kan starte på grundforløbet, hvis du kan nikke ja til følgende to punkter:

  1. Du er erklæret uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.
  2. Du har et mundtlig og skriftlig eksamensgennemsnit på minimum 02 i både dansk og matematik fra afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.

Opfylder du kravene, er der fri adgang til grundforløb 1 og 2.

Opfylder du ikke adgangskravene?
Har du problemer med at opfylde adgangskravene, så kan vores vejledere Karl Johan Kristensen i Odense eller Dorte Bladt i Vejle hjælpe dig med, hvordan du hurtigst muligt opnår den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme ind på drømmeuddannelsen.

Både i Odense og Vejle holder vi desuden to gange årligt optagelsesprøver i dansk og matematik. På den måde har du mulighed for at komme søge ind, selvom du ikke har 02 dansk og/eller matematik fra din afgangseksamen. 

Du kan også overveje erhvervsklassen, hvis du har planer om at starte i Odense. Her hjælper vi dig med at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik (G-niveau), så du kan få adgang til grundforløbet. Vi starter nye hold i erhvervsklassen hvert år i august og januar. 

Overgangskrav til hovedforløb
Når du er færdig med grundforløbet, kan du efterfølgende begynde på et hovedforløb. Inden du starter på hovedforløbet, skal du have bestået dansk E, matematik E, engelsk E og fysik F på grundforløbet – dvs. have fået minimum 02 i disse fag i løbet af grundforløb 2. Årsagen hertil er, at der bliver bygget videre på disse niveauer i fagene på hovedforløbet.

Herudover skal du have certifikatet: Førstehjælp/brand, arbejdsmiljø og sikkerhed samt svejsning og termisk skæring. Alle kan erhverves på grundforløbet.

Opfylder du ikke overgangskravene?
Består du ikke de to fag på grundforløbet, så kan vores vejledere Karl Johan Kristensen i Odense eller Dorte Bladt i Vejle hjælpe dig med, hvordan du hurtigst muligt opnår den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme videre med din uddannelse.

Muligheder for læreplads

Smedeuddannelsen er en fordelsuddannelse. Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for at få læreplads inden for 3 måneder efter grundforløbets 2. del.



Næsten alle erhvervsuddannelser i Danmark er uddannelser, hvor du som elev skifter mellem at gå i skole og være i lære - uanset om du vil være tandklinikassistent, frisør, smed, mediegrafiker, vvs’er eller noget helt sjette. Uden en læreplads kan du derfor ikke gennemføre din uddannelse – det er nemlig her, du for alvor gør teori til praksis.

Det er dit eget ansvar at finde en læreplads, men skolen hjælper naturligvis gerne med tips og gode råd. Skolen har et praktikkorps på ca. 20 ansatte, der udelukkende arbejder for, at du som elev lettere kan finde en læreplads. Praktikkorpset opsøger virksomheder for at få dem til at slå ledige lærepladser op. 

Du skal første gang i praktik på hovedforløbet. For at kunne starte på hovedforløbet skal du derfor have fundet en læreplads i løbet af dit grundforløb. Det betyder, at du har mellem 20 og 40 uger til at finde en læreplads.

Hvad hvis jeg ikke finder en læreplads?
Hvis du mod forventning ikke finder en læreplads, inden du starter på hovedforløbet, har du mulighed for at komme i det, der kaldes skolepraktik. Skolepraktik er en måde, hvorpå du alligevel kan komme videre med din drømmeuddannelse uden at være i lære i en virksomhed. Her får du opgaver, som ligner dem, du kunne have fået på en læreplads.

Fremtidsmuligheder

De fleste smede får job på et smedeværksted eller i en større virksomhed i fremstillingsindustrien. Er du kreativ er der dog også jobmuligheder inden for fx design- eller formgivningsindustrien.

Jobmulighederne afhænger dog bl.a. af specialevalg. Med specialet maritim og svejser, finder mange bl.a. job i off-shore-virksomheder eller på skibsværfter, mens man med specialet rustfast typisk arbejder i virksomheder, der fremstiller korrosionsfri produkter, for eksempel på et slagteri eller et bryggeri.

Der er gode jobmuligheder, da der er mangel på lærlinge og arbejdskraft i branchen.

Kan jeg videreuddanne mig?
Med en uddannelse som smed kan du vælge at videreuddanne dig til bl.a. produktionsteknolog, diplomingeniør, maskinmester eller skibsingeniør.

Vigtig info

Spørg os

Studievejleder Odense C

Karl Johan Kristensen
63126712/22968350
kjk@sde.dk

Uddannelsessekretær Odense C

Thilde Dyrehauge
63126405
thd@sde.dk

Studievejleder Vejle

Dorte Bladt
76426273/24969382
dob@sde.dk

Studievejleder Vejle

Lise Lotte Hansen
76426262/51396609
llha@sde.dk

Uddannelsessekretær Vejle

Maja Majbrith Mølgaard
76426242
mmh@sde.dk

Afdelingsleder Grindsted

Anna Maria Elisabeth Jakobsen
20313312
aja@sde.dk

Koordinator Grindsted

Dawn Marie Mortensen
76426272/20261594
dmm@sde.dk

Uddannelsessekretær Grindsted

Lene Højer Voss Knudsen
63126424/29166727
lv@sde.dk

Find os her

Grindsted
Tinghusgade 12, 7200 Grindsted
Odense
Risingsvej 60, 5000 Odense C
Vejle
Boulevarden 36, 7100 Vejle

Download