Kom tættere på din uddannelse

Som elev på Syddansk Erhvervsskole har du mulighed for at bo på erhvervskollegiet i hverdagene, hvis du har mere end 1 time og 15 minutters offentlig transporttid mellem dit hjem og din uddannelse, jf. Rejseplanen.dk. 
På erhvervskollegiet i Vejle bor du blot få minutters gang fra dit uddannelsessted.

Vi sørger for lækker mad, fritidsaktiviteter, hygge og godt selskab.  

Faciliteter på erhvervskollegiet: 

  • Værelser med eget bad og toilet
  • Fællesrum: Basement One
  • Fitness, biograf, billiard, musiklokale m.m.
  • Udendørs klatrevæg
  • Vaskeri. Betaling sker gennem en app, hvor du tilknytter dit betalingskort.

Når du bor på Erhvervskollegiet i Vejle

  • Har du adgang til et dobbeltværelse fra søndag kl. 17.00 til fredag kl 16.00
  • Erhvervskollegiet serverer morgenmad, frokost og aftensmad i kantinen. Vores køkken serverer mad af høj kvalitet, hvor vi bestræber os på at tilbyde sunde og fedtfattige måltider.
  • Erhvervskollegiet har lukket i weekenderne. Der gælder dog særlige regler for personer, som ikke er bosiddende i Danmark.
  • Den sidste dag, hvor du bliver færdig med dit skoleophold eller skoleoplæring, skal du fraflytte værelset senest kl 08.15.

 

Spørg os