Det er en forudsætning for al læring, at undervisningen foregår i et trygt miljø, hvor en god omgangsform og -tone sikrer, at ingen, hverken elever eller ansatte, krænkes, fysisk eller verbalt. Antimobbestrategien ligger i forlængelse af skolens studie- og ordensreglement og øvrige tiltag, der skal sikre høj trivsel og tolerance blandt alle på skolen.

Det skal være rart at være på skolen, og derfor forventer vi, at alle behandler hinanden med gensidig respekt. Vi lægger desuden vægt på, at alle opfører sig ærligt, høfligt og anstændigt.

Som skole er vi opmærksomme på hver enkelt elevs trivsel og læringsudbytte, og vi anser det for betydningsfuldt, at alle elever har et tilhørsforhold til skolen og opfatter sig som del af et forpligtende fællesskab. Derfor værner vi om fællesskabsskabende aktiviteter – både dem, der går på tværs af klasser, årgange og elevtyper, og dem, der skal bakke op om klassefællesskab og ansvarsfølelse. 

Alle elever er tilknyttet en klasselærer/kontaktlærer og har en vejleder, som de kender og kan betro sig til i tilfælde af, at de oplever, deres grænser bliver overskredet.

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) beskriver 8 elementer, der kan være tegn på mobning eller mobbelignende situationer

• Når drilleri ikke længere er for sjov. Fx når én eller flere personer ekskluderes fra fællesskabet, eller hvis gensidigt drilleri ikke kun forekommer i enkeltstående og spontane situationer.

• Når konflikter ikke længere kan løses. Fx hvis parterne i konflikten ikke er ligeværdige, motiverede for at finde en løsning, bliver personfikserede eller ekskluderende.

• Når udstødelseshandlinger bliver systematiske. Fx når handlinger ikke er enkeltstående, at elever frygter at blive udstødt eller at elever bliver eller føler sig ydmyget.

• Når der er utryghed i fællesskabet. Fx hvis eleverne mangler noget positivt at være fælles om, og derfor primært har øje for, hvornår nogen træder ved siden af.

• Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet. Fx hvis der mangler plads til forskellighed eller tonen blandt eleverne er hård.

• Når der mangler empati. Fx hvis eleverne er ligeglade med hinanden eller accepterer nedværdigende handlinger både on- og offline.

• Når der er magtubalance i fællesskabet. Fx hvis der mangler fælles konsensus om at alle er ligeværdige.

• Når der er ensomme elever i fællesskabet. Fx hvis elever ofte holder sig for sig selv både fagligt og socialt eller hvis en elev mangler relationer til fællesskabet.

Mobning er tæt forbundet med individets behov for at tilhøre et fællesskab, derfor opstår mobning eller lignede ofte på baggrund af et utrygt fællesskab, derfor er det vigtigt for os at skabe rum, hvor eleverne har noget at være fælles om. Dette skaber nemlig større tolerance overfor forskelligheder i elevgruppen.

Mobning eller mobbelignende situationer er et gruppefænomen og udspringer ofte af utrygge kulturer i klasser eller på årgange. Man kan derfor blive mobbet med stort set alt, fordi det i utrygge kulturer handler om at finde en fælles fjende, i stedet for noget man kan være fælles om.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Bekæmpelse af mobning handler derfor i høj grad om at ændre kollektive dynamikker og skabe noget eleverne kan være fælles om i stedet for de interne magtkampe. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for fx på sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Ifølge lovgivningen er det forbudt at dele krænkende, stødende og ekskluderende materialer uanset hvilken platform det deles på.

På Syddansk Erhvervsskole, Odense Tekniske Gymnasium og Vejle Tekniske Gymnasium arbejder vi ud fra visionen om at uddanne Danmarks dygtigste. Dette betyder for os, at vi altid skal have eleven i centrum, hvorfor relationsdannelse på alle hold/klasser/forløb både ved opstart og ved gennemførelse er essentielt.

Eleverne skal opleve passende faglige udfordringer, samtidig med at de føler medansvar og medbestemmelse i forhold til undervisningens indhold og form, de skal med andre ord høre til i fællesskabet. Dette tror vi på, er motiverende for alle elever, og al undervisning sigter derfor mod at være helhedsorienteret og praksisnært.

For mere viden om skolens pædagogiske og didaktiske tilgang henvises til Skolens fælles pædagogisk didaktisk grundlag.

Inden opstart tilbydes alle elever en afklarings- og vejledningssamtale, og undervejs i deres uddannelse tilbydes de trivselssamtaler ved behov. På alle EUD-skoleforløb gennemføres undervisningsevalueringer, der giver en indikator for, hvordan eleverne oplever læringsmiljø, det faglige indhold og trivsel. På gymnasierne gennemføres ligeledes undervisningsevalueringer jf. de ministerielle bestemmelser.

Skolen har mange tiltag, der skal fremme elevernes trivsel og et godt uddannelsesmiljø, for at styrke fællesskaber og derigennem forebygge mobning og mobbelignende situationer. Tiltagene varierer efter uddannelse og forløbstype, og herunder er eksempler på fællesskabende aktiviteter:

• Introdage

• Elevråd

• Fredagscafé

• Idrætsdag

• Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

• Studieture/ekskursioner

• Gennemførelses – og studievejledning

• Fællesskabende didaktik fx gennem problembaseret undervisning

• Klasselærer/kontaktlærerordning

• Mentorordning

Special pædagogisk støtte både på hold og individuelt (SPS)

Digital mobning ligner på mange punkter ovenstående beskrivelser af mobning og mobbelignende situationer. Det kan være krænkende eller ekskluderende adfærd.

Digital mobning adskiller sig bl.a. på fem vigtige parametre:

• Digital mobning kan foregå anonymt eller ved at udgive sig for at være en anden, og når man ikke ved, hvem der skriver de ubehagelige beskeder, giver det ekstra usikkerhed.
  
  
• Digital mobning stopper ikke selvom eleverne har fri, og kan foregå på alle tider af døgnet. Det giver følelsen af ikke at kunne undslippe og aldrig have fred.
  
  
• Alt bliver lagret og er offentligt tilgængeligt. Det kan give følelsen af at miste kontrol.
  
  
• Digital mobning kan bl.a. grundet anonymitet være af en grovere og vedvarende karakter end mobning ansigt til ansigt.
  
  
• Det er normalvis muligt at indsamle beviser på digital mobning eller mobbelignende adfærd.

Skolen tilskynder en åben dialog mellem elever og lærere om digital adfærd, og vi forventer, at eleverne udviser god digital adfærd, og hvor de har fokus på, hvilke digitale aftryk de sætter.

Eleverne opfordres til at indsamle beviser på digital mobning eller mobbelignende adfærd, hvis det sker.

Ansatte på skolen er forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives – mobning eller ej. Bliver en lærer vidne til mobning, eller får kendskab til, at mobning foregår, skal læreren følge op og orientere det relevante lærerteam og ledelsen.

Elever har samme pligt til at medvirke til at stoppe mobning, til at ’sige fra’ og undgå at blive medløber - og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.

Elever, der er udsat for mobning, bør hurtigst muligt inddrage en lærer, studievejleder eller den leder, der er tilknyttet klassen. 

Tiltag iværksættes efter konkret vurdering og i forhold til sagens alvor. Både den eller de, der har taget initiativ til mobning og eventuelle medløbere, vil blive mødt med sanktioner.

• Elever, der henvender sig vedr. mobning kan forvente, at skolen reagerer hurtigt og senest skoledagen efter henvendelsen søger at skabe overblik over sagen med henblik på straks at stoppe mobningen og iværksætte midlertidige foranstaltninger: Hvem mobber hvem? Hvordan foregår mobningen? Hvad handler mobningen om? Er der andre vidner til mobningen? Hvordan reagerer andre elever på mobningen?
  
  
• Inden for de efterfølgende tre skoledage konfronterer skolens ledelse de involverede – herunder forældre til elever under 18 år.
  
  
• Efter senest ti dage udarbejdes en skriftlig handleplan. Med ’handlingsplan’ tænkes på et dokument, som kort ridser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø tænkes løst. https://dcum.dk/media/4nlprbvt/skabelon_handlingsplan_nkmm.pdf
  
  
• Fx.:
  • Hjælpeforanstaltninger til offeret via studievejledere, mentorer eller evt. psykolog
  • Sanktioner mod mobbere og evt. medløbere
  • Tiltag i klassen
  • Tiltag i forbindelse med andre sammenhænge, hvor mobbere og offer måtte have berøringsflader.

Hvis en elev efter at have rettet henvendelse oplever, at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, har vedkommende ret til at klage og kan i så fald anvende dette klageskema: https://dcum.dk/nkmm/hvis-du-oensker-at-klage/ Heraf fremgår klageproceduren også.

1. Eleven afleverer klagen til lederen på sin skole.

2. Skolen skal så inden 20 arbejdsdage efter klagen er modtaget, vurdere, om den giver eleven medhold i sin klage, om den giver eleven delvist medhold i sin klage, eller om den ikke giver eleven medhold i klagen. Hvis fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes, underretter Syddansk Erhvervsskole eleven skriftligt om grunden hertil og om, hvornår vurderingen forventes at foreligge.

3. Hvis Syddansk Erhvervsskole, er helt eller delvis enige i elevens klage, skal vurderingen indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, Syddansk Erhvervsskole vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, samt en konkret plan for iværksættelsen heraf.

4. Klagen bortfalder, hvis eleven mundtligt eller skriftligt erklærer sig tilfreds med resultatet af vurderingen af klagen.

5. Hvis eleven ikke er tilfreds med vurderingen og ønsker at fastholde klagen videresender Syddansk Erhvervsskole straks klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Eleven vil blive orienteret om at klagen er videre sendt.

Syddansk Erhvervsskole sender ud over klagen følgende dokumenter til DCUM:

6. Vurderingen af klagen og begrundelsen herfor, jf. § 1, samt klagers eventuelle bemærkninger, jf. BEK 255 § 3. 2

7. Uddannelsesstedets antimobbestrategi, jf. LBK 316 § 1 b, stk. 1

8. Den konkrete handlingsplan, jf. LBK § 1 c, hvis uddannelsesstedet har udarbejdet en sådan.

9. Uddannelsesstedets undervisningsmiljøvurdering, jf. LBK 316 § 6

10. Den senest foretagne nationale trivselsmåling for elevens klasse.

11. En redegørelse for de midlertidige foranstaltninger, som skolen måtte have iværksat, jf. LBK 316 § 1 c, stk. 2

12. Andet materiale, som konkret skønnes relevant for sagen.

DCUMs behandling af klagen har ikke opsættende virkning på de eventuelle foranstaltninger, som Syddansk Erhvervsskole vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, og den konkrete plan for iværksættelsen og Syddansk Erhvervsskole orienterer centeret om eventuelle nye forhold, der er relevante for sagsbehandlingen hos centeret.