Praksisnære læringsmiljøer - et undervisningsforløb for elever i 6. klasse.
Forløbet giver eleverne mulighed for at afprøve deres fag i praksis. I løbet af én skoledag opdager de anvendelsesgraden og vigtigheden af det, som de lærer i skolen i nye sammenhænge. Forløbene udbydes på Syddansk Erhvervsskole i Vejle og er et gratis tilbud for skolerne.
Gennem Praktisk Matematik, Natur & Teknologi og Håndværk & Design får de unge skabt nye forståelser for deres fag og indblik i de mange fremtidsmuligheder, som grundskolen og dens fag ruster dem til.
Corona: Vi følger myndighedernes anvisninger
Vi følger nøje myndighedernes anbefalinger ift. forebyggelse af smitte, så alle gæster kan føle sig trygge.
Det betyder, at vi gennemfører undervisningsforløb klassevis, og vi stiller de nødvendige værnemidler tilrådighed over for eleverne. Undervisningeforløbene afvikles ansvarligt, så eleverne opholder sig ganske få steder på skolen.
Pris: Forløbene udbydes gratis for grundskolerne.
Sted: Alle forløb gennemføres som et 1-dags forløb på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle
Mødetid: Kl. 8.45-13.30
Deltagere: 6. klasse, klassens faglærer indgår i forløbet sammen med en faglærer fra de valgte erhvervsuddannelser.
Sikkerhed: Aftales mellem den enkelte faglærer fra Syddansk Erhvervsskole og den pågældende klasse.