Hvem kan gennemskue avancerede systemer, fikse fejlene eller skabe et visuelt design?

Teknologi og de digitale muligheder er et ’must’ for de fleste virksomheder og gør livet lettere for endnu flere mennesker.

Du kan være med til at gøre en forskel for andre ved at udvikle teknologier eller designs på en måde, så de er til at bruge, fungere og forstå for andre.

Følg din interesse, når vi fx kaster os ud i:

  • it-infrastruktur og netværk
  • programmering og robotter
  • hardware, motherboard og programkoder
  • design og visuel formidling
  • kommunikation i billeder, lyd og typografier.

I løbet af grundforløb 1 snuser vi til alle de nye teknologier og arbejder med bl.a. VR, projekter med fx Lego Mindstorms, digitale hjem og lysstyrede lamper, roder med hardware og opsætter webservere.

På skolen i Odense prøver vi også kræfter med formidling og  kampagner, når vi arbejder kreativt med bl.a. Photoshop, Illustrator og andre professionelle programmer.

Start din fremtid inden for It, netværk og design og bliv en del af et studiemiljø, hvor du har gode kort på hånden til fremtidens job.

KOM TIL ÅBENT HUS - se program, tid og sted