Praksisnære læringsmiljøer for 6. årgang

En ny type undervisningsforløb for 6. årgang giver eleverne mulighed for at afprøve deres fag i praksis ude på erhvervskolen.

Gennem Praktisk Matematik, Dansk, Natur & Teknologi og Håndværk & Design får de unge skabt nye forståelser for deres fag og indblik i de mange fremtidsmuligheder, som grundskolen og dens fag ruster dem til. De vil opleve, hvordan deres fag fra skolen giver mening og anvendelsesmuligheder i nye sammenhænge.

Målrettede undervisningsforløb med fokus på færdighedsmål
De praksisnære forløb er udviklet i et fælleskab mellem lærere fra en række grundskoler i Odense Kommune og Syddansk Erhvervsskole. Et fælles sæt undervisningsmaterialer skal gøre det nemt og systematisk for den enkelte skole og klasse at vælge præcis de forløb, som passer ind i klassens øvrige undervisning og fagenes temaer.

De praksisnære forløb taler direkte ind i fagenes færdigheds- og vidensområder for grundskolerne og understøtter den differentierede undervisningsform.

Praktisk Matematik, Dansk, Natur & Teknologi og Håndværk & Design vækker de unges nysgerrighed og er et oplagt supplement til grundskolernes senere brobygnings- og introduktionsforløb. 

Vigtig info