Skab vejen til en sten-sikker fremtid
Stenen vendes og drejes. Der læses i stenes årer. Hvor skal snittes lægges? Dér! Et præcist hug og stenen flækkes, så den får en perfekt form, der passer til formålet.
Har du nogensinde lagt mærke til fortovet i byen? Eller belægningen i naboens indkørsel? Hvis du har en brolægger gemt i dig, så er det nok ikke gået forbi din næse. Der findes utallige muligheder med sten, og det giver brolæggeren gode muligheder for at tænke kreativt – dog aldrig mere, end at matematikken med at få stenene til at passe sammen stadig skal gå op.
I løbet af uddannelsen lærer du om forskellige former for granit, fliser og natursten. Du får desuden kendskab til belægningstyper og opgaver med at lægge sten og fliser i indviklede mønstre. Det er en uddannelse, hvor du udfordrer dine kreative evner, og hvor du lærer at tale med kommende kunder og samarbejdspartnere, så de føler sig trygge ved din indsats.
Som brolægger vil dine primære opgaver være at:
- Brolægge fx indkørsler, gågader og fortove
- Tilpasse granit, fliser og natursten til formålet
- Vejlede kunden i forhold til mulige belægningstyper og -mønstre
- Tegne og beregne, hvilket mønster der både er mest funktionelt og æstetisk i forhold til opgaven
- Holde dig opdateret og løbende finde ny inspiration til belægning.
Varighed
Ca. 3,5 år + grundforløb
Økonomi
SU og elevløn.
Deltagerbetaling
Du skal selv anskaffe tegneredskaber, lommeregner, arbejdstøj og sikkerhedssko.
Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
1. Er erklæret uddannelsesparat.
2. Har bestået folkeskolens afgangseksamen.
3. Har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i dansk (både skriftlige og mundtlige karakterer) og matematik (skriftlige) til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.
4. Eller hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed.
Hvis du er fyldt 25 år, kan du starte på en såkaldt EUV (erhvervsuddannelse for voksne). En EUV er et målrettet forløb, der som regel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Læs mere om EUV.
Vejleder
Ole Ingemann Nielsen - AMU Fyn
Tlf. 2967 4918
Mail: oin@amu-fyn.dk
Bo tæt på din uddannelse, by og fritidsliv og bliv en del af et aktivt studiemiljø med fællesskab og fede aktiviteter.
Har du mere end 1 time og 15 minutters offentlig transporttid mellem dit hjem og din uddannelse? Så kan du kan bo på skolehjem.