Fokus på tage og facader
Med dette speciale gør du byens tage og tårne smukkere. Du klipper og former tagplader hjemme på værkstedet og kravler helt til tops i byens tårne og tage for at beklæde taget med plader i fx kobber, zink eller aluminium. Det er også dig, som sætter tagrender og nedløb op. Du har helt styr på vandet i hanerne, på at der er varme i radiatorer og at afløbene i køkkenet og i bruseren fungerer.
Mange udfører gør-det-selv-VVS-og-blik. Det er derfor ikke kun din opgave at løse de fagrelaterede problemer, som kunderne giver op over for – eller undlader at prøve kræfter med. Du skal også sørge for, at de ringer efter dig, næste gang, noget drypper eller ikke virker, som det skal.
Gennem specialet får du viden om, hvordan du fremstiller komponenter, formstykker og brugsgenstande i tyndplade, og du lærer at lave forskellige former for montagearbejde. Du lærer desuden at lave beregninger, som sikrer dit endelige arbejde absolut topkvalitet.
Som færdiguddannet VVS og blikkenslager vil dine primære opgaver være at:
- Udføre VVS- og blikkenslagerarbejde i forbindelse med nybyg, reparationer og renoveringer
- Inddække tage og facader
- Klippe og forme tagplader
- Montere tagplader, tagrender og nedløbsrør
- Rådgive og vejlede kunderne i forhold til valg og vedligeholdelse.
Varighed
3,5 år + grundforløb
Økonomi
SU og elevløn.
Deltagerbetaling
Du skal selv anskaffe sikkerhedssko, passende arbejdstøj, lommeregner og tegneredskaber.
Syddansk Erhvervsskole forbeholder sig retten til ikke at oprette hold, hvis antallet af deltagere på uddannelsen er meget lavt. Vi vil i så fald være behjælpelige med at henvise til en anden skole, så uddannelsen så vidt muligt kan fuldføres et andet sted.
- Er erklæret uddannelsesparat eller er på baggrund af en samtale med erhvervsskolen blevet vurderet parat.
- Har bestået folkeskolens afgangseksamen.
- Har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i dansk (både skriftlige og mundtlig) ved folkeskolensafgangseksamen, 10. klassesprøverne eller en tilsvarende prøve.
- Har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i matematik (skriftlige) til afgangsprøven i 9. eller ved 10. klassesprøverne (både skriftlig og mundtlig) eller en tilsvarende prøve.
- Har indsendt en studievalgsportfolio til skolen (gælder kun grundforløb 1).
- Eller hvis du har en underskrevet uddannelsesaftale med en virksomhed.
Hvis du er fyldt 25 år, kan du starte på en såkaldt EUV (erhvervsuddannelse for voksne). En EUV er et målrettet forløb, der som regel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Læs mere om EUV.
Uddannelsessekretær Odense C
Bo tæt på din uddannelse, by og fritidsliv og bliv en del af et aktivt studiemiljø med fællesskab og fede aktiviteter.
Har du mere end 1 time og 15 minutters offentlig transporttid mellem dit hjem og din uddannelse? Så kan du kan bo på erhvervskollegiet.