Sådan tilmelder du dig en erhvervsuddannelse på optagelse.dk
Vi guider dig til tilmelding og ansøgning på optagelse.dk. Hvordan du tilmelder dig, afhænger af din alder og din uddannelsessituation.
Når du har fundet den uddannelse, som du gerne vil starte på, skal du tilmelde dig på optagelse.dk. Ansøgningsfristen afhænger af den specifikke uddannelse. Du får svar på din ansøgning gennem din e-boks.
Opfylder du ikke adgangskravene?
Vores vejledere kan hjælpe dig med, hvordan du hurtigst muligt opnår den nødvendige faglige kompetence, som gør, at du kan komme ind på din drømmeuddannelse. Læs mere om opfyldelse af adgangskrav.
Har du spørgsmål?
Kontakt skolens omstilling - Vi sender dig videre til den relevante vejleder på tlf. 7010 9900.
Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tilmelde dig via optagelse.dk. Du skal logge ind med MitId/NemID eller dine forældres NemID.
Når du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du starte på det der hedder grundforløb 1, på en specifik fagretning. Er du i tvivl om, hvilken fagretning din ønskede uddannelse tilhører? Se den fulde liste over vores fagretninger.
Inden ansøgningen sendes afsted, skal mindst 1 forælder underskrive ansøgningen.
Læs Børne- og Undervisningsministeriets trin-for-trin guide til tilmelding.
Det er mere end 1 år siden, at jeg gik ud af 9. eller 10. klasse
Er det mere end 1 år siden, at du gik ud af enten 9. eller 10. klasse, og er du under 25 år, så skal du tilmelde dig en erhvervsuddannelse via optagelse.dk.
Du skal bruge dit MitId/NemID til at logge ind.
Når du tilmelder dig skal du vælge grundforløb 2.
Hvis du er under 18 år, når du sender ansøgningen, skal mindst 1 forælder underskrive ansøgningen.
Læs Børne- og Undervisningsministeriets trin-for-trin guide til tilmelding.
Jeg er over 25 år
Er du over 25 år, skal du tilmelde dig en erhvervsuddannelse for voksne (EUV) via optagelse.dk. Du skal bruge dit MitId/NemID for at logge ind.
Du vil efterfølgende blive kontaktet, med henblik på at få udarbejdet en realkompetence vurdering (RKV). Det er Syddansk Erhvervsskole, som vil udføre vurderingen. Her ser vi på dine samlede kompetencer i forhold til den uddannelse, som du søger ind på. Vurderingen danner grundlag for, at vi kan sammensætte den bedst mulige erhvervsuddannelse til dig.
Du kan vælge at få foretaget vurderingen enten før eller efter tilmelding til din ønskede uddannelse. Læs mere om realkompetence vurdering (RKV).
Læs Børne- og Undervisningsministeriets trin-for-trin guide til tilmelding.
Se denne korte video fra Børne- og Undervisningsministeriet
Direkte fra 9. eller 10. klasse?
En hjælp til, hvordan du tilmelder dig på optagelse.dk