Ernæringsassistent fra SDE vinder DM i Skills
Matthias Hindborg Palmelund dystede blandt 10 finalister i konkurrencen under overskriften: ’Fremtidens mad med omtanke og passion’ og de tre konkurrencedage var fyldt med gastronomiske udfordringer som: Nordisk tapas, det grønne køkken i et internationalt studiemiljø og en klassiker i nye klæder.
Matthias har kun haft tre ugers forberedelsestid, da han kom med på et afbud. Men ambitionerne fejler ingenting og hans lærerne havde heldigvis spottet skills-potentiale i Matthias, hvis fremtidsdrøm er at blive køkkenchef.
Til daglig laver Matthias mad til plejecentre og ældreboliger i Ringsted Kommune ved ”Madhuzet Zahlesvej”.
Et stort tillykke til Matthias med det flotte resultat.