5 hurtige til Christoffer: Elektrikerfaget har en fed balance mellem praktik og forståelse
Her får du 5 hurtige med en elev, der elsker at blive udfordret og lære nyt:
Hvorfor vil du være elektriker?
Christoffer - Jeg sætter virkelig pris på balancen mellem det fysiske håndværk og den tekniske forståelse. Jeg arbejder med hænderne, men jeg er også nødt til at forstå, hvordan strøm og systemer fungerer.
Hvornår er du mest stolt af dit fag?
Christoffer - Når jeg har lavet et fedt projekt, og jeg kan se, at det er nyt og faktisk bidrager til den teknologiske udvikling. Så kan jeg stå bagefter og tænke: Det der – det har jeg lavet. Det føles virkelig godt.
Kan alle blive elektriker?
Christoffer - Ja, det mener jeg. Det er en fordel at kunne lidt matematik, fordi du ikke kan se strøm – man er nødt til at regne på det. Men har du teknisk flair og lyst til at lære, så kan de fleste sagtens være med.
Hvad vil du sige til en, der overvejer at blive elektriker?
Christoffer - Du skal give det et skud. Vær ikke bange for at spørge – det er dér, du lærer noget. Jeg har stadig masser af spørgsmål, og det stopper jo aldrig. Det er også det, der gør faget spændende.
Hvad glæder du dig mest til ved DM i Skills?
Christoffer - Jeg glæder mig mest til at blive udfordret og vise, hvad elektrikerfaget kan.
Synes du at elektrikeruddannelsen lyder interessant?
Tryk på linket i højresiden og gå på opdagelse i uddannelsen.
Seneste nyheder
-
5 hurtige til Christoffer: Elektrikerfaget har en fed balance mellem praktik og forståelseI går
-
Elektrikerelever rykker undervisningen til Holland17-04-2026
-
5 hurtige til Philip: Derfor elsker jeg at være lastvognsmekaniker16-04-2026
-
Grøn omstilling på tværs af grænser: Elektrikerlærlinge henter viden i Baskerlandet16-04-2026
-
5 hurtige til Alberte og Maria: Vi sætter det sidste finish08-04-2026