5 hurtige til Clara og Katrine: Det handler om at hjælpe andre med vores fag!
Her får du 5 hurtige spørgsmål med to elever, der brænder for både teknik, rådgivning og flotte resultater gennem deres faglighed.
Hvorfor vil I være kosmetikere?
Katrine - Jeg er enig. Jeg synes også bare, det så hyggeligt ud. Og det er dejligt at kunne hjælpe kunder med noget, der betyder noget for dem.
Clara - Jeg ville gerne arbejde med mennesker – og dét at kunne gøre noget for dem. Som kosmetiker er der mange forskellige behandlinger og teknikker, og det er fedt at se, kunden blive glad.
Hvornår er I mest stolte af jeres fag?
Katrine - Når jeg kan se reslutater på mine patienter. Hvis en kunder fx har haft akne, og jeg kan se, at vedkommende bliver gladere for sig selv gennem min behandling.
Clara - Jeg bliver også stolt, når jeg kan rådgive kunden. Om det er makeup, produkter eller behandlingstyper - det er bare fedt at kunen bruge sin viden til at hjælpe andre.
Kan alle blive kosmetiker?
Katrine - Ja, det synes jeg. Du kommer til at lave nogle fejl i starten, men det er jo en del af at lære faget.
Clara - Præcis. Og hverken på skole eller læreplads bliver vi sat til noget, vi ikke er oplært i. Du lærer det hele stille og roligt. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lysten.
Hvad vil du sige til en, der overvejer at blive kosmetiker?
Katrine - At du skal prøve det!
Clara - Enig... igen! Der er mange spændende ting at lave, og det er bare et nice fag.
Hvad glæder I jer mest til ved DM i Skills?
Katrine - Jeg glæder mig til opgaverne, og så er jeg spændt på det der med at folk står og kigger på imens vi arbejder.
Clara - Jeg glæder mig også til at møde de andre - og egentligt bare til at vi alle står færdige og forhåbentligt er glade for det, vi har lavet.
Synes du at kosmtikeruddannelsen lyder interessant?
Tryk på linket i højresiden og gå på opdagelse i uddannelsen og dens specialer.
Seneste nyheder
-
5 hurtige til Clara og Katrine: Det handler om at hjælpe andre med vores fag!I går
-
5 hurtige til Mads: Kombinationen af maskiner og træ er fantastisk26-03-2026
-
Syddansk Erhvervsskole styrker trivsel, faglighed og innovation med markant økonomisk indsprøjtning26-03-2026
-
Danmarks første elever på cybersikkerhedsspecialet er startet på Syddansk Erhvervsskole i Odense25-03-2026
-
5 hurtige til Malthe: Der er meget stolthed i et færdigt møbel18-03-2026