5 hurtige til Julie: Jeg er stolt, når mit arbejde bliver set
Her får du 5 hurtige med Julie, der har fundet sit fag i krydsfeltet mellem kunst, teknik og visuel kommunikation - nemlig som mediegrafiker. Hun har kvalificeret sig til DM i Skills 2026.
Hvorfor vil du være mediegrafiker?
Julie - Jeg har altid interesseret mig for kunst og design – lige siden jeg var helt lille. Mediegrafikeruddannelsen giver mig frihed til at arbejde med mange forskellige medier: billeddesign, videoredigering, layout… alt det, jeg synes er sjovt og kreativt.
Hvornår er du mest stolt af dit fag?
Julie - Når det, jeg laver, bliver set. Det giver en vild følelse at vide, at noget jeg har designet, faktisk bliver brugt – at det har en betydning for nogen.
Kan alle blive mediegrafiker?
Julie - Ja, helt sikkert. Du behøver overhoevedet ikke at kunne programmerne fra starten. På skolen lærer du det teoretiske og må også prøve dig frem og lave fejl, og i lærepladsen bliver det mere virkeligt, fordi det bliver brugt til noget rigtigt. Man lærer det hele hen ad vejen.
Hvad vil du sige til en, der overvejer at blive mediegrafiker?
Julie - Prøv det. Du kan, som sagt, sagtens starte uden at kende værktøjerne i forvejen. Hvis du kan lide at være kreativ, tænke visuelt og lege med idéer, så er det her det helt rigtige sted for dig.
Hvad glæder du dig mest til ved DM i Skills?
Julie - Jeg glæder mig mest til at møde de andre mediegrafikere. Det bliver fedt at se, hvordan de gør tingene, hvilke løsninger de finder – og lære af deres måde at arbejde på.
Synes du at uddannelsen som mediegrafiker lyder interessant?
Tryk på linket i højresiden og gå på opdagelse i uddannelsen.
Seneste nyheder
-
5 hurtige til Julie: Jeg er stolt, når mit arbejde bliver setI går
-
5 hurtige til Laura og Gustav: Vi elsker at arbejde kreativt med råvarer10-03-2026
-
5 hurtige til Kasper: Øjeblikket hvor alt bare spiller - det er det fedeste03-03-2026
-
5 hurtige til Lars og Sofie: Derfor elsker vi at være frisører27-02-2026
-
Logistikkens Dag 2026: Unge prøver kræfter med en branche i udvikling26-02-2026