Danmarks første elever på cybersikkerhedsspecialet er startet på Syddansk Erhvervsskole i Odense
Nyt speciale skal styrke virksomhederne
Cybersikkerhed er efterhånden blevet en naturlig del af hverdagen i mange virksomheder. Derfor har Syddansk Erhvervsskole udviklet et speciale på datateknikeruddannelsen, som hjælper eleverne med at være klar til både de udfordringer, der fylder nu, og dem, der venter forude.
”Med specialet samler teknik, organisation og ledelse i ét forløb. På den måde får eleverne en praktisk forståelse af, hvordan man arbejder med IT‑sikkerhed i virkeligheden, og hvilke beslutninger der skal træffes, når noget uventet sker. Det er nogle helt afgørende kompetencer for virksomheder i mange brancher,” fortæller afdelingsleder for IT & Data i Odense, Signe Øhlenschlæger.
En hverdag tæt på virkeligheden
Undervisningen tager udgangspunkt i den fiktive virksomhed AlpacaMedic. Her kommer eleverne tæt på realistiske udfordringer, analyser og sikkerhedshuller, som de i fællesskab skal finde løsninger på i grupper.
Hver uge begynder med en briefing fra deres ”chef”. Bagefter arbejder eleverne videre med opgaver, der minder om dem, man møder i virksomheder, og ugen rundes af med oplæg eller anbefalinger, som eleverne selv præsenterer. Det giver eleverne et trygt, men virkelighedsnært træningsrum, hvor de lærer at handle, kommunikere og træffe beslutninger.
”Et våben uden krudt og kugler”
Allerede til introen på opstartsdagene lagde underviser, Steffen Witting, vægt på ét centralt budskab: ”Cybersikkerhed er et stærkt værktøj – og det forpligter til ansvar og høj etik. Vi arbejder både med offensive og defensive metoder, hvor vi lærer at finde sårbarheder, få dem lukket og bruge procedurer, der gør, at virksomheden står stærkere i hverdagen.”
Derfor arbejder eleverne med analyse, kommunikation og formidling, så de kan omsætte deres tekniske viden til handling i hverdagen.

Steffen Witting, lærer IT & Data, Syddansk Erhvervsskole Odense
Klar til virksomhedernes behov
Specialet i cybersikkerhed er udviklet, fordi der i stigende grad er brug for det ude i de danske virksomheder. De har brug for medarbejdere, der både forstår teknikken og organisationen – og som kan handle hurtigt, når IT‑sikkerheden bliver sat på prøve.
Med specialet får eleverne en nutidig og praksisnær uddannelse, der ruster dem til gode jobs og giver dem stærke muligheder for videreuddannelse.
Gå på opdagelse i uddannelsen
Som datatekniker skal du sørge for, at it-systemer konstant fungerer, finjusteres – og forbedres
Læs mereSeneste nyheder
-
Danmarks første elever på cybersikkerhedsspecialet er startet på Syddansk Erhvervsskole i OdenseI dag
-
5 hurtige til Malthe: Der er meget stolthed i et færdigt møbel18-03-2026
-
5 hurtige til Julie: Jeg er stolt, når mit arbejde bliver set12-03-2026
-
5 hurtige til Laura og Gustav: Vi elsker at arbejde kreativt med råvarer10-03-2026
-
5 hurtige til Kasper: Øjeblikket hvor alt bare spiller - det er det fedeste03-03-2026