ML-Prisen til klejnsmed og it-supporter

Nyudlært It-supporter fra Odense modtager den 27. september Metalindustriens Lærlingepris.

Den 24-årige Morten Østergaard Nielsen modtog i dag ML-Prisen i København og blev i sommer udlært som It-supporter fra Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Mortens underviser fortæller blandt andet i indstillingen til ML-Prisen:
- Morten Østergaard Nielsen lever på allerbedste vis op til Syddansk Erhvervsskoles vision om at uddanne Danmarks dygtigste elever. Morten har gennem sine skoleophold konsekvent scoret topkarakterer i alt han har deltaget i. Ikke alene er han faglig meget dygtig, men han evner også at være teamspiller med de andre elever, og er på den måde med til at sikre et godt resultat for hele gruppen.

Morten var i lære hos Grundfos, og er efter endt uddannelse blevet ansat hos Plus Pack i Odense som It-supporter. Plus Pack producerer emballage til fødevareindustrien.

Flere priser med hjem

Den nyudlærte klejnsmed lærling Kasper Obel Andersen får også tildelt Metalindustriens Lærlingepris.
Kasper dimitterede i sommer fra Syddansk Erhvervsskole i Vejle som klejnsmed. Til sin svendeprøve scorede Kasper et flot 12-tal. Han var under sin uddannelse i lære hos ECM Industries i Egtved.

Kasper modtager ML-Prisen, og den har en særlig betydning. Kasper fortæller selv, at prisen er med til at give ham mere selvtillid, og at han ikke selv havde, set den komme.

Kaspers bedste råd til kommende og igangværende lærlinge lyder: ”Hellere spørge én gang for meget, end én gang for lidt”. Hans drømme for fremtiden er at arbejde i Norge.


Fakta:
I 2018 uddeles ML-Prisen for 16. gang i træk. ML-Prisen er en landsdækkende præmieringsordning for svende, der med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Begivenheden finder sted i Den Sorte Diamant i København den 27. oktober.