Vejledning i øjenhøjde
BrainRaid, InfoRaid og PlayRaid. Det er blot nogle af de udfordringer, som eleverne støder på, når de går på opdagelse i det virtuelle spilunivers City of Educatia. Den digitale vejledning åbner de unges øjne for de mange forskellige uddannelser og udvider deres horisont om vejene mod deres fremtidsdrømme.
En del af den kollektive vejledning
City of Educatia er udviklet specielt til elever midtvejs i 7. klasse og starten af 8. klasse og bygger som noget nyt på gamification. De unge spiller sig til viden og får pirret deres nysgerrighed og vækket nogle interesser for uddannelser og fremtidsmuligheder.
City of Educatia er et supplement til den kollektive vejledning i grundskolerne og styrker de unges kendskab til de mange spændende fremtidspotentialer, hvad enten de vælger en erhvervsuddannelse (EUD) eller den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX).
Se filmen, hvor elever går på opdagelse i den nye vejledningsindsats
Uddannelsesambassadør Odense M

Brug en skoledag på City of Educatia
Deltagere: Elever midtvejs i 7. klasse og starten af 8. klasse
Sted: I eget klasseværelse på egen skole
Hvordan: En gamemaster fra en af erhvervsskolerne gennemfører Gameday'en med eleverne
Ipads: Gamemasteren medbringer ipads til alle elever
Tidsrum: kl. 9-13.30
Pris: Det er gratis at spille City of Educatia
Hvem står bag spillet?
Spillet er udviklet af Syddansk Erhvervsskole i samarbejde med en række erhvervsskoler i Syddanmark:
Tietgen, Kold, Social- og Sundhedsskolen Fyn, Dalum Landbrugsskole, Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier, EUD & EUX Business Vestfyn, EUC Lillebælt, Campus Vejle samt Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.
City of Educatia er støttet af midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje.