Giv kunderne den bedste oplevelse
i butikken og på tallerkenen

Ordet delikatesse bruges i stor stil. Men hvad er en delikatesse egentlig? Kan en frikadelle være en delikatesse? Svaret er ja, hvis den er fuld af velsmag og tilberedt af gode råvarer og på den bedste måde. Som slagter med speciale i delikatesse er det din opgave at gøre almindelige fødevarer – primært kød – til delikatesser.

Du kender det sikkert. Nogle supermarkeder har delikatesseafdelinger, der får tænderne til at løbe i vand og dankortet til at løbe løbsk, mens andres består af wrappede foliebakker med halvblege stykker af medister og frikadeller med en stegskorpe, der kan knække selv en guldtand. Førstnævnte er den oplevelse, du lærer at skabe, hvis du vælger specialet delikatesse på Syddansk Erhvervsskole.

I løbet af uddannelsen lærer du at tilberede kød, salater, smørrebrød og sandwichs samt nemme måltidsløsninger til kunderne i landets supermarkeder. Desuden lærer du også at præsentere maden på en indbydende og appetitvækkende måde og give gode råd og vejlede kunderne, så de opnår det bedste resultatet med produkterne, når de kommer hjem.

Som gourmetslagter med speciale i delikatesse vil dine primære opgaver være at:

  • Tilberede diverse retter og pakke dem
  • Betjene og rådgive kunderne i forhold til tilberedning og tilbehør
  • Skabe indbydende og appetitvækkende anretninger og eksponeringer
  • Udvikle sortimentet med nye smage og produkter
  • Fylde varer op og prismærke varerne i slagterafdelingen.

Økonomi og varighed

Adgangskrav

Er du over 25?

Spørg os

Navn ikke tilgængelig
Ikke tilgængelig
Email ikke tilgængelig

Uddannelsessekretær Vejle

Mette Larsen
76426242
mela@sde.dk

Find os her

Grindsted
Odense
Vejle
Boulevarden 36, 7100 Vejle

Erhvervskollegiet