Bliv inspireret af bæredygtighed i servicefagene
Følg din største interesse og oplev, hvordan du kan:
- Arbejde kreativt og bæredygtigt på samme tid
- Fordybe dig i personlig pleje af hår, hud og tænder
- Arbejde med ansigtets anatomi, hudtyper og ansigtsformer
- Mærke, hvad det vil sige at arbejde med kundekontakt og service
Bliv inspireret til at arbejde bæredygtigt
Drømmer du om at arbejde med mennesker, livsstil og velvære samtidig med, at du passer på vores fælles klode? Så bliv inspireret til at arbejde bæredygtigt, når vi kobler teori med praksis og fordyber os i en verden af skønhed, wellness og sundhed.
Du kommer eksempelvis til at lære at producere din egen bæredygtige læbepeeling, hårgelé og hårolie, komme med løsninger på, hvordan der kan tænkes i mindre produktspildmærke eller opleve, hvad det vil sige at arbejde tæt på andre mennesker.
9. eller 10. klasse?
Uanset om du besøger os flere gang i løbet af 9. og 10. klasse, så har vi sørget for, at du kan blive nysgerrig på noget forskelligt under hvert besøg.
EUX: Hos os kan du også tage det bedste af det hele med en EUX og få både håndværk, hue og studenterbevis. Læs mere om den erhvervsfaglige studentereksamen.
Vi glæder os til at tage imod dig!
Odense - Bliv nysgerrig på uddannelserne:
Færdigheds- og vidensområder
Odense
Mødested: Kantinen, bygning 5, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M
Mødetid: 8.20-13.40
Beklædning: Kom i tøj, som der må komme pletter på. Der er nemlig risiko for, at pletterne ikke kan komme af tøjet igen.
Kantine: Du er velkommen til at bruge skolens kantine eller tage din madpakke med. Du kan betale med kort eller kontanter.