Julie overrækkes Medallion for Excellence ved EuroSkills 2025
Julie blev nummer 7 ud af 23 af Europas bedste og sikrede sig en Medallion for Excelence for sin flotte præstation.
Hele rejsen fra træning, landsholdssamlinger og kulminationen til konkurrencedagene har været meget givende, siger Julie:
- Det har været den vildeste og hårdeste rejse, jeg har været på, men også den bedste. Jeg ville ikke være noget af det foruden. Jeg har lært så sindssygt meget inden for mit fag, men også om mig selv. Nu hvor jeg er færdig står jeg med den bedste følelse i kroppen. Alle de opture og nedture har været det hele værd. Det har været en ubeskrivelig tid, jeg aldrig vil glemme. Jeg er så taknemlig for at have fået mulighed for at få denne oplevelse, og have haft så mange fantastisk mennesker omkring mig. Tusind tak!

Vi er meget stolte af Julie og af hele det danske Skillslandshold, der tilsammen hentede 27 medaljer hjem fra EuroSkills 2025.
Det må siges, at være en stærk præstation, som viser, hvor højt niveau vores faglærte kan levere på.
EuroSkills 2025 i Herning har været en vild og inspirerende oplevelse, og er ikke bare en konkurrence, men en platform for at vise, hvor vigtig og imponerende faglært arbejde er.
Her ses Julie sammen med faglærer og træner, Louise Hartmann (tv.), og afdelingsleder, Kirsten Lauritsen (th.):
Seneste nyheder
-
Elevernes idéer får liv på Odense Kulturfestival05-05-2026
-
Lastvognsmekanikerlærling fra Vejle er Danmarks bedste29-04-2026
-
"Jeg blev grebet af, hvad hjernen kan"24-04-2026
-
5 hurtige til Christoffer: Elektrikerfaget har en fed balance mellem praktik og forståelse20-04-2026
-
Elektrikerelever rykker undervisningen til Holland17-04-2026